Flere danskere er tæt på at blive hjemløse: »Vi er ganske presset«

Dagens nyhedsoverblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

Ifølge Boligkontoret Danmark, som er ejet af 61 boligforeninger og repræsenterer 31.000 lejemål i Danmark, at antallet af lejere, der er i risikozonen for at blive sat på gaden, steget med 50 procent sammenlignet med sidste år. Det skriver TV 2. Arkivfoto: Mathias Svold Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen kære læser og velkommen til ugens første nyhedsoverblik.

Vi bevæger os med hastige skridt ind i, hvad de fleste nok vil kalde for en vild uge i dansk politik.

De Radikale kræver som bekendt, at statsminister Mette Frederiksen (S) senest udskriver valg, når Folketinget åbner tirsdag. Politiske kommentatorer peger dog på, at den store dag falder på onsdag.

Hvilken dag valget udskrives kan ikke siges med sikkerhed, men sikkert er det, at vi skal runde flere store nyheder i dagens overblik.

Blandt andet skal vi dykke ned i en paradoksal udvikling i indvandrerkriminaliteten, pressede lejere, der ikke kan betale husleje, og danskernes klimavenlige forbrug. Eller mangel på samme.

Men vi begynder i det politiske spor.

Analyse: Alt sættes på spil, når Mette Frederiksen onsdag trykker på valgknappen

Når valgkampen formentlig sparkes i gang på onsdag vil statsminister Mette Frederiksen gribe den utryghed, der lige nu rumsterer hos danskerne. En utryghed, som krigen i Ukraine, sprængningerne i Østersøen og energikrisen har ført med sig.

Sådan lyder vurderingen fra Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, i en politisk analyse.

»Med fare for at lyde kynisk er den tilspidsede krise, både hvad angår økonomi og sikkerhed, en gave til statsministeren, hvis hun skal gøre sig håb om en anden valgperiode,« skriver han.

Ifølge socialdemokratiske strateger skulle vælgerne gerne stille sig selv spørgsmålet om, hvem de helst ser sejle Danmark sikkert gennem de nuværende kriser.

»I Socialdemokratiet er man sikker på, at det spørgsmål vil falde ud til Mette Frederiksens fordel og tippe de nødvendige vælgere over i rød blok.«

Af samme grund skal vi nok forvente, at statsministerens tale ved Folketingets åbning med stor sandsynlighed bliver dyster.

Læs hele Bent Winthers analyse her.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har mere på spil end de fleste, skriver Bent Winter i en analyse. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Paradoksal udvikling i indvandrerkriminalitet

Den generelle kriminalitet i Danmark er faldet, og kigger man på kriminalitet begået af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund, er tallene også på vej nedad.

Der er dog et men. For dykker man dybere ned i tallene, er det ikke helt det samme billede, der tegner sig. Alle fremskridt i kriminalitetsraterne bliver nemlig ædt op af demografien.

Professor ved Rockwool Fonden Lars Højsgaard Andersen, som forsker i kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere, siger, at selvom gruppens kriminelle tilbøjeligheder falder, så stiger »det samlede tryk på samfundet«.

»Selvom en faldende andel unge med ikkevestlige baggrunde begår kriminalitet, så stiger den samlede mængde kriminalitet begået af ikkevestlige i samfundet, fordi antallet af ikkevestlige stiger,« siger han.

Læs hele historien hos Berlingske.

»Gruppens kriminelle tilbøjeligheder falder, men det samlede tryk på samfundet stiger,« siger forskningsprofessor ved Rockwoolfonden Lars Højsgaard Andersen. (Arkiv) Fold sammen
Læs mere

Flere danskere er tæt på at blive hjemløse: »Vi er ganske presset«

Hos TV 2 kan man i dag læse, at lejere landet over bakser med at betale huslejen, hvilket betyder, at de har udsigt til at miste deres hjem.

Det fortæller flere organisationer – herunder Boligkontoret Danmark, Danmarks Almene Boliger og Ejendomdanmark.

Ifølge Boligkontoret Danmark, som er ejet af 61 boligforeninger og repræsenterer 31.000 lejemål i Danmark, er antallet af lejere, der er i risikozonen for at blive sat på gaden, steget med 50 procent sammenlignet med sidste år.

»Vi er ganske presset, fordi der er rigtig mange, som i dag har problemer med at betale deres husleje,« siger Klaus Bentzen, der er bestyrelsesformand for Boligkontoret Danmark.

De har i september registreret, at 400 lejere ikke har betalt deres husleje, mens 87 lejere ikke har reageret på afsendte rykkere, hvilket kan resultere i, at de ender på gaden.

En analyse fra Danmarks Almene Boliger, som er en brancheorganisation for cirka 500 almene boligorganisationer, viser, at 1.087 lejere blev smidt ud af deres bolig i juli 2022, mens antallet lå på 888 familier året før.

Læs hele historien hos TV 2.

Ifølge Boligkontoret Danmark, som er ejet af 61 boligforeninger og repræsenterer 31.000 lejemål i Danmark, at antallet af lejere, der er i risikozonen for at blive sat på gaden, steget med 50 procent sammenlignet med sidste år. Det skriver TV 2. Arkivfoto: Mathias Svold Fold sammen
Læs mere

Danskerne spiser og handler mindre klimavenligt: Kalder på politisk handling

På trods af at danskerne har fået øjnene op for de klimamæssige udfordringer, som verden lige nu står over for, så går det den gale vej, når det kommer til at handle klimavenligt.

Det viser tal fra en hvidbog, som dem socialøkonomiske virksomhed Deltager Denmark har udarbejdet i samarbejde med den grønne tænketank CONCITO.

Helt konkret er udledningen af drivhusgasser fra vores mad og drikke steget med 10,6 procent fra 2017 til 2020, mens udledningen fra vores indkøb af møbler, tøj, legetøj og elektronisk udstyr er steget med otte procent.

Herudover er danskernes udledning fra flyrejser steget med hele 20 procent i perioden 2014 til 2018. Klimaeksperter og organisationer fortæller til Jyllands-Posten, at tallene kalder på politisk handling.

»På otte år bør vi halvere det globale klimaaftryk fra vores forbrug. Det kan vi ikke overlade til den enkelte borger eller ny teknologi alene. Vi skal have mere bæredygtige madvaner, transportformer, boliger osv. Politikerne skal sætte et tydeligt mål og gøre det billigt og attraktivt for borgerne at leve mere bæredygtigt,« siger Rune Baastrup, der er direktør hos Deltager Denmark.

Klimaprofessor Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet fortæller, at forbrugerne er nødt til at vende deres forbrugsmønster og handle mere klimavenligt, mens der også skal være en mere ambitiøs klimapolitik, hvis temperaturerne ikke skal stige.

Læs hele historien hos Jyllands-Posten.

Klimagevinst tæller dobbelt i Københavns Kommune: Det er »himmelråbende«

Vi afslutter mandagens overblik hos Politiken, der kan fortælle, at energiselskabet HOFOR, der er ejet af Københavns Kommune, sælger grønne strømbeviser fra sine vindmøller til private virksomheder.

Det sker, selvom gevinsten allerede indgår i kommunens klimaregnskab. Dermed kommer de grønne strømbeviser, der også bærer navnet oprindelsesgarantier, til at tælle dobbelt.

Det er, når HOFOR producerer strøm fra blandt andet vindmøller, solceller eller ved at brænde træflis af på kraftvarmeværker, at selskabet får tildelt de grønne certifikater, som HOFOR videresælger til virksomheder, der derefter bruger dem til at omtale deres strøm som grøn.

Peter Bjerregaard, der er konservativt medlem af Københavns Borgerrepræsentation, kalder det »himmelråbende«, og han vil nu sætte en stopper for dobbelttællingen ved at forsøge at samle et flertal i borgerrepræsentation.

»Det er pinagtigt og uværdigt, at kreativ bogføring og smuthuller spiller en så central rolle i Københavns klimapolitik«, siger Peter Bjerregaard.

Det er ikke til at vide, hvilke virksomheder der er blevet de heldige ejere af grønne strømbeviser, men ifølge Politiken har HOFOR tjent otte milliarder kroner på dem – bare i år.

Læs hele historien i Politiken.

Når energiselskabet HOFOR producerer strøm fra blandt andet vindmøller og solceller får de udstedt grønne strømbeviser. (Arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms.

Det sker i dag

Østre Landsret behandler Sara Omar-sag

Østre Landsret kigger på byrettens afgørelse i sagen om Sara Omar mod dokumentarist og instruktør Parwani og Marzouk. Den 28. februar nedlagde Retten på Frederiksberg forbud mod offentliggørelse af filmoptagelser på den betingelse, at Sara Omar stiller 250.000 kroner i sikkerhed senest 7. marts. Sagen behandles over to dage.

Åbent samråd om effekter af tolkegebyret

Klokken 11.15 skal sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i samråd om de positive sundhedsmæssige og integrationsmæssige effekter af tolkegebyret.

Charlie Hebdo-ankesag begynder

I Frankrig har to af de dømte i sagen om medskyldighed i terrordrabene på Charlie Hebdo og på et jødisk supermarked i 2015 anket deres domme. Ali Riza Polat blev idømt 30 års fængsel, mens Amar Ramdani blev idømt 20 års fængsel af en fransk domstol i 2020. Ankesagen varer til og med den 21. oktober.