Flemming Vinther om whistleblowerordning: »Vi er bare der, hvor vi må erkende, at tillidsrepræsentantmodellen ikke altid er nok«

Striben af skandalesager får nu regeringen til at oprette en whistleblowerordning for alle offentligt ansatte. »Der tegner sig nogle sager, som gør, at det jo lader til at være nødvendigt,« lyder meldingen fra Hærens Konstabel- og Korporalforening.

s
Flemming Vinther – formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) – er positivt stemt for den nye whistleblowerordning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tibetsagens tilsidesættelse af Grundloven, 116 millioner svindlet fra samfundets svageste og nepotismeanklager i Forsvaret. Den offentlige sektor har – som Lars Løkke Rasmussen (V) og flere ministre påpeger onsdag – haft »grelle« episoder, hvor den offentlige sektor har fejlet.

Det leder Flemming Vinther, der er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) og var chefforhandler under overenskomstforhandlingerne i 2018, frem til en konklusion:

»Vi er bare der, hvor vi må erkende, at tillidsrepræsentantmodellen ikke altid er nok,« siger han og uddyber:

»Der tegner sig nogle sager, som gør, at det jo lader til at være nødvendigt – for tillidsrepræsentanter er jo ikke uddannet til at tage stilling i habilitetssager.«

Brat opvågning

Svindelsagerne var også den primære begrundelse, da statsminister Lars Løkke Rasmussen, udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i en kronik onsdag offentliggjorde planerne for en whistleblowerordning.

»Tibetsagen var en brat opvågning. Hvordan kunne det ske? Og hvordan sikrer vi, at det ikke sker igen? Det kaldte naturligt nok på selvransagelse,« konstaterer de tre ministre, som uddyber, at ordningerne skal rulles ud fra 1. marts og i første omgang vil dække bl.a. Politiets Efterretningstjeneste (PET) og politiet.

Konkret skal whistleblowerne kunne indberette episoder med strafbare forhold, inhabilitet, og overtrædelsen af interne retningslinjer om f.eks. tjenesterejser og gaver.

Flemming Vinther, formand for HKKF

»Der, hvor jeg kan være lidt nervøs, er ved anonymiteten for dem, som benytter ordningen.«


Hos HKKF er formand Flemming Vinther positivt stemt for den nye ordning.

»Når man ser de sager, som ministrene selv nævner, kan man jo ikke lade være med at tænke: Kunne de være kommet frem tidligere?« siger han:

»Jeg har en forventning om, at disse indberetninger er noget, som bliver undersøgt. Så hvis der er en, som kommer med indberetninger, sikrer man, at det ikke bare er én, som har set sig sur på chefen. Der, hvor jeg kan være lidt nervøs, er ved anonymiteten for dem, som benytter ordningen.«

Formanden forklarer at efter hans forståelse af ordningen, vil det være muligt for dem, som modtager indberetningerne, at finde identiteten på whistlebloweren for at stille opfølgende spørgsmål.

»Det giver en udfordring, fordi hvis der skal indledes en sag, kræver retsplejeloven vist at man skal kende sin anklager,« siger Flemming Vinther og fortsætter:

»I bankverdenen har man derimod haft muligheden for at lave fuldkommen anonyme indberetninger. Men det betyder så samtidig, at der ikke er nogle muligheder for at gå tilbage og stille uddybende spørgsmål. Jeg ved ikke, om justitsministeriet har fundet den magiske løsning, men jeg ved at de har bokset med  det i finanssektoren.«

Over de senere år er der kommet flere whistleblowerordninger. Er det en god eller mere bekymrende udvikling?

»I den ideelle verden, var der ikke nogen, som havde brug for en whistleblowerordning, men virkelighedens verden er lidt mere kompleks – og det samme kan man sige om den offentlige administration. Der er sindssygt mange regler, og der er altid nogen, som vil bruge et smuthul. En whistleblowerordning er ikke nødvendigvis et udtryk for, at vi er på vej et skidt sted hen – men når det ikke er muligt at gå til chefen eller tillidsrepræsentanter, er det godt med en nødfløjte,« siger Flemming Vinther og tilføjer:

»En sag som Britta Nielsen-sagen havde vi jo nok alle sammen helst været foruden.«