Flemming Lentz havde åndenød og smerter: »Vagtlægen sagde, at ambulancen ikke kom alligevel. Hospitalet ville ikke have mig«

50-årige Flemming Lentz begyndte at hoste i marts. Siden kom feberen. Så lungesmerter. Han forsøgte gentagne gange at få hjælp, men ingen ville have en mand med coronasymptomer inden for døren. Først efter en måned blev han hastet på hospitalet. Diagnose: En alvorlig lungebetændelse og et hjertesvigt, som ifølge læger kan skyldes den ubehandlede infektion.

Overstyrmand Flemming Lentz (50) fik i marts hoste, feber og ondt i lungerne. Han forsøgte at få hjælp fra egen læge og vagtlægen. Først efter en måned blev han indlagt med en svær lungebetændelse og hjertesvigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Flemming Lentz har det dårligt. Både fysisk og psykisk.

Og når en 50-årig jyde og styrmand, som er vant til at sejle på de syv verdenshave, siger sådan, ved man, at det er alvor. Bag hans lidt lune, afvæbnende facon lurer tillige en vrede, som han ikke ved, hvor han skal rette hen.

For syv måneder siden var Flemming Lentz en mand i fin form. Lidt velpolstret, jo, men bestod så sent som i oktober 2019 et af de grundige tjek hos søfartslægen, som er påkrævet, når man som ham ofte arbejder flere ugers sejlads fra nærmeste hospital. Dertil kom hans altoverskyggende fritidsinteresse, dykningen, som stillede betydelige krav til lunger, hjerte og hjerne.

I marts gik Flemming egentlig bare og ventede på, at den mærkelige nye virus, der havde fundet vej fra Kina til Italien og skisportsområderne i Alperne, ville fordufte, så han kunne påmønstre igen. Men coronavirussen kom kun nærmere, og en dag i begyndelsen af marts fik Flemming det dårligt. Han fik feber. Hostede. Blev forpustet, så snart han gik uden for døren. At handle ind føltes som bjergbestigning.

»Først tænkte jeg, at det ikke kunne være rigtigt, at jeg var kommet i så dårlig form. Så begyndte det at give smerter i lungerne og ryggen. Det var første gang, jeg ringede til lægen,« siger han.

»Min læge ville slet ikke have mig op i konsultationen. Han sagde, at det ikke nødvendigvis var covid-19, men der var, sagde han, »så mange andre vira i omløb«, så jeg måtte bare se tiden an.«

Flemming Lentz første kontakt med lægen var i begyndelsen af marts. Godt en uge senere, 11. marts, lukkede statsministeren landet ned. Noget, der skulle vise sig at blive mere livsødelæggende for Flemming Lentz end for de fleste andre.

Da Flemming Lentz blev indlagt efter knap en måneds sygdom, var lægerne på sygehuset ikke just imponerede over hans forløb. »Da jeg så fortalte, at de også selv havde afvist mig, talte vi ikke så meget mere om det,« siger han.   Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup.

De utilsigtede ofre

Som Berlingske skrev søndag, advarer flere forskere om, at den massive fokus på corona kan betyde, at sundhedsvæsenet overser anden alvorlig sygdom blandt danskerne.

Søndag fortalte Berlingske historien om Vivi Bjerregaard, der kontaktede lægen med pludseligt opstået åndenød og hoste. 74-årige Vivi blev aldrig tilset, men instrueret i selv at booke tid til en coronatest. Da det negative svar kom fire døgn senere, var Vivi Bjerregaard død af en blodprop i lungen. Blodproppen kunne muligvis have været medicinsk behandlet, hvis den var blevet opdaget i tide.

Flemming Lentz er overbevist om, at også hans skæbne var faldet bedre ud i et »normalt« sundhedsvæsen. Han ved det naturligvis ikke – ligesom hverken neutrale eksperter eller hans egne læger kan give ham svaret. Han indgår heller ikke i nogen dagligt ajourført statistik over syge, døde eller levende ofre for coronakrisen.

Flemming er, som man siger på engelsk, collateral damage. Et utilsigtet offer.

Ambulance afbestilt

Flemming Lentz ringede til sin læge mange gange i løbet af marts. Feberen var vedholdende, hosten det samme, og vejrtrækningsproblemerne blev kun værre.

»Det blev sværere og sværere at trække vejret, indtil jeg ikke kunne ligge ned mere. Lungerne og ryggen gjorde ondt, og jeg sov kun, når jeg undtagelsesvist fandt hvile siddende i sofaen. Jeg fik at vide, at hvis jeg ikke kunne holde det ud mere, måtte jeg ringe efter en ambulance,« siger Flemming Lentz, som bor i en landsby i Norddjurs Kommune.

Efter 14 dages sygdom blev det slemt. For slemt. Lørdag 14. marts klokken 14.53 ringede Flemming derfor til vagtlægen som instrueret.

»Vagtlægen ville sende en ambulance til mig. Men så ringede de tilbage klokken 15.37. Sygehuset havde afvist at tage imod mig med de symptomer, jeg havde, så ambulancen kom ikke alligevel.«

Overstyrmand Flemming Lentz, 50, prøvede i marts forgæves at få hjælp til det, han mente var lungebetændelse. Blev afvist af både egen læge og vagtlæge på grund af coronasymptomer. Også en ambulance til ham blev holdt tilbage. Det endte med indlæggelse, ilt, morfin – og slutteligt hjertesvigt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup.

Berlingske har set opkaldslisterne fra Flemming Lentz’ telefonsselskab, og opkaldene fra 14. marts og frem vidner om en stadig mere desperat mand.

17. marts ringede han tre gange til lægen, før han kom igennem. 23. marts var der igen kontakt. 24. marts ringede han 11 gange på to en halv time, før han kom igennem. 30. marts var der seks opkaldsforsøg. Onsdag 1. april klokken 21.55 kunne Flemming ikke længere stå op.

»Da forlangte jeg en ambulance af vagtlægen. Og så kom jeg på Randers Sygehus.«

Var du bange?

Flemming Lentz bliver stille nogle lange sekunder. Han bor alene og havde ingen klartseende øjne omkring sig, da han var allermest syg.

»Det er klart, at når det bliver så slemt, at man ikke kan få vejret ... Så bliver man lidt nervøs.«

På sygehuset røg Flemming Lentz på isolationsstue, indtil resultatet af en coronatest forelå. Den var negativ.

»Få minutter efter, jeg var kommet ind, var jeg sat på tre forskellige slags antibiotika, ekstra væske, jeg fik morfin og ekstra ilt,« siger han.

Flemming Lentz

»Det er klart, at når det bliver så slemt, at man ikke kan få vejret ... Så bliver man lidt nervøs.«


Berlingske har vist Flemming Lentz’ laboratoriesvar til en udenforstående læge. Alene blodprøver afslører, at Flemming på dette tidspunkt havde en bakteriel infektion, endda en meget svær en af slagsen. Det såkaldte CPR-tal lå på over 230; det skal normalt ligge under otte.

Hvorfor kom Flemming Lentz’ ikke på hospitalet noget før?

Berlingske har vist vagtlægenotatet fra 14. marts til Søren Svenningsen, som er formand for lægernes vagtudvalg i Region Midtjylland. Ud fra noterne vurderer han, at den vurdering, der blev foretaget af vagtlægen og hospitalet, var korrekt på daværende tidspunkt:

»Efter det anførte var han end ikke på vippen. Han kunne gå rundt, og hans feber var ikke tårnhøj. Men man skal også huske, at sundhedsvæsnet på dette tidspunkt stadig var i en »inddæmningsstrategi«. Instruksen fra myndighederne var, at alle med coronasymptomer så vidt muligt skulle blive hjemme,« siger han.

Flemming Lentz er styrmand og sejler normalt to måneder og er derefter hjemme i to. I marts blev han alvorligt syg, men hverken hans egen læge eller vagtlæge ville tilse ham. Da han bad om en ambulance, blev den kaldt tilbage. Efter en måneds sygdom blev han indlagt med lungebetændelse og hjertesvigt. Hans levebrød er nu i fare, da hans job på havet ikke tillader permanent hjertesygdom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

En uventet besked

Efter nogle dages intensiv antibiotika vendte Flemmings helbred. Han følte sig lettet, kunne trække vejret igen, og han gjorde sig mentalt klar til at blive udskrevet, da lægerne kom med en uventet og mere alvorlig besked:

Der var noget i vejen med Flemming hjerte. Hans hjerterytme lød forkert, og hans puls var for lav. Det viste sig, at Flemming led af akut opstået hjertesvigt i form af hjerterytmeforstyrrelser, det vil sige hjerteflimmer og atrieflagren.

Det var da, Flemmings liv ændrede sig. Ikke med lungebetændelsen, men med stemplet »hjertesyg«. For en mand med dårligt hjerte kan ikke stævne ud på flere måneders sejlads. Og dermed hænger Flemming Lentz’ livsform og levebrød i en tynd tråd.

Akut opstået hjertesvigt kan ifølge Lægehåndbogen og læger, som Berlingske har talt med, komme af en alvorlig infektionstilstand.

»Mange rytmeforstyrrelser kan udløses af svær infektion. Naturligvis går ikke alle infektioner på hjertet, men hvis der er en svær påvirkning af puls og hjerte i længere tid, vil det kunne udløse hjerteflimmer med risiko for senere hjertesvigt,« forklarer Jens Flendsted Lassen, klinisk professor i kardiologi ved Syddansk Universitet.

Fire gange stød og ablation

Er det sagen i Flemming Lentz’ tilfælde?

Flemming tror det. I oktober 2019 bestod han som nævnt en fuld helbredsundersøgelse inklusive tjek af hjertet. Seks måneder måtte han fire gange lægges i narkose og gives stød for at få hjertet i ret rytme. Efterfølgende har han fået en såkaldt »varmebehandling« – en ablation – hvor man brænder en smule væv, som provokerer rytmeforstyrrelsen i hjertet, væk.

»Psykisk var jeg allerede langt nede, så da jeg fik beskeden om mit hjerte, knækkede filmen fuldstændig for mig. Jeg fik en depression og nogle langvarige angstanfald, som bare blev værre og værre,« siger Flemming Lentz.

Lungebetændelsen kunne have været klaret med en pakke piller. Nu hedder kuren genoptræning, muligvis omskoling og bunker af medicin resten af livet.

Flemming Lentz' altoverskyggende lidenskab før sygdommen var dykning. Han ved ikke, om han nogensinde kommer til at dykke igen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup.

»Allerede på dag ét vidste jeg, at det her ... Det kommer til at ændre hele mit liv. Min egen læge og min hjertelæge er enige om, at det nok ikke er så realistisk, at jeg kommer til at sejle de lange stræk igen. Det er for stor en risiko.«

Nu venter Flemming på at se, hvor han lander. Han går til fysisk træning på et plejehjem, mens hans krop forsøger at vænne sig til medicinen, der skiftevis har fået hans vægt til at rasle ned og tordne op.

Humøret er blevet bedre. Men vreden er der stadig.

»Jeg ved bare ikke helt, hvem jeg skal være vred på. Min egen læge, tjo – han havde jo sine klare instrukser. Han er også bare én af flere. Hvad med vagtlægen? Hospitalet, der aflyste ambulancen? Det er hele det samlede system, der har svigtet på grund af sundhedsvæsnets undtagelsestilstand. Alle meldte hus forbi. Det kommer til at påvirke mig resten af livet.«

Berlingske har været i kontakt med Flemming Lentz’ praktiserende læge. Han ønsker ikke at udtale sig.

Christian Skjærbæk, ledende overlæge på akutafdelingen, på Randers Sygehus, kender ikke Flemming Lentz’ sag, men husker udmærket coronakrisens begyndelse som en forvirret tid:

»I de første 14 dage af marts gik det meget stærkt og var ekstremt forvirrende. 14. marts kørte vi allerede på tiende udgave af retningslinjerne fra Sundhedsvæsnet, og der er ingen tvivl om, at der var nogle patientforløb, der ikke gik optimalt på det tidspunkt,« siger Christian Skjærbæk.

Han medgiver, at sygehusene dengang havde højere og måske også for høje tærskler for, hvem de tog ind:

»Det normale filter for vores indtag er, at patienten kommer via sin egen læge, som kender ham eller hende personligt. Det kunne man lige pludselig ikke. Derfor blev det hele meget afhængig af telefonvisitation, og det er bare mere usikkert.«

Da Flemming Lentz blev udskrevet, havde der stadig ikke været et eneste tilfælde af covid-19 i Norddjurs Kommune.