FAKTA: Se den nye oversættelse af fadervor
En ny prøveoversættelse ændrer ordlyden i den version af fadervor, som danskerne har kendt siden 1992.
En ny prøveoversættelse ændrer ordlyden i den version af fadervor, som danskerne har kendt siden 1992.
Bibelselskabet har tirsdag præsenteret en ny prøveoversættelse af fadervor, der giver den kristne bøn ny ordlyd.
Oversættelsen indgår i arbejdet frem mod en ny autoriseret dansk bibeloversættelse i 2036.
Den nye prøveoversættelse ser ifølge Bibelselskabet således ud:
Vores far, du som er i himlen!
Lad dit navn være helligt,
dit rige komme,
din vilje ske,
på jorden ligesom i himlen!
Giv os i dag vores daglige brød.
Tilgiv os vores skyld,
ligesom vi tilgiver andres skyld mod os.
Før os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde.
For dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen!
Den tidligere og seneste version fra 1992 lyder således:
Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
Kilde: Bibelselskabet.
RITZAU