Det Europæiske Råd for Genoplivning har justeret retningslinjerne for genoplivning og livreddende førstehjælp.

Sådan gør du, når du skal redde liv:

* Hvis en person er bevidstløs, er det tegn på hjertestop.

* Ring 1-1-2 og tjek personens vejrtrækning, mens du venter på, at opkaldet bliver besvaret.

* Personalet vil guide dig igennem livreddende førstehjælp.

* Begynd hjertemassage og kunstigt åndedræt: Placér din ene hånd med håndroden midt på personens bryst og placer din anden hånd ovenpå og flet fingrene.

* Tryk 30 gange på brystet, og giv to indblæsninger. Bliv ved med at gentage dette.

* Hvis du ikke kan give kunstigt åndedræt, skal du blot blive ved med at give hjertemassage. Fortsæt indtil en hjertestarter eller den professionelle hjælp når frem.

* Hvis der er flere personer til stede, så bed dem hente en hjertestarter. Når du ringer 1-1-2, får du oplyst, hvor den nærmeste hjertestarter hænger, hvis den er tilmeldt på hjertestarter.dk.

* Hvis der er en hjertestarter, så åbn den og tryk på "tænd"-knappen. Herefter vil en stemme guide dig igennem hele forløbet.

Kilde: Dansk Råd for Genoplivning.

/ritzau/