Udbruddet af hantavirus på krydstogtskibet MV "Hondius" har trukket overskrifter verden over og gør det fortsat.

Flere er konstateret smittet, og der er sket tre dødsfald som følge af formodet smitte med hantavirus.

Læs mere om symptomer og test af hantavirus her:

* Inkubationstiden, tidsrummet fra smitte til symptomer, kan variere. Man kan blive syg efter en uge, men symptomer kan også opstå seks uger efter smitte.

* Symptomerne spænder bredt fra ingen symptomer til alvorlig sygdom.

* De hyppigste symptomer er feber, hovedpine, smerter i lænd, kvalme og opkastninger. Hos børn er forløbet ofte mildere end hos voksne.

* Diagnosen stilles efter laboratorieundersøgelser ved påvisning af antistoffer mod hantavirus.

* Hantavirus kan forårsage alvorlig sygdom afhængig af virusstammen. Det kan være nyre- og hjerteproblemer samt udfordret vejrtrækning.

* Der er ingen godkendt vaccine mod hantavirus i Europa.

* Der findes ingen specifik behandling mod hantavirus. Håndteringen beror derfor på tidlig opsporing, isolation og understøttende behandling.

Kilde: Statens Serum Institut.

/ritzau/