Sundhedsstyrelsen er søndag udkommet med nye anbefalinger, som befolkningen rådes til at følge, imens Danmark bevæger sig gennem coronakrisen.
Og mens flere ting er ændret fra de tidligere anbefalinger, så lyder de fem overordnede råd stadig på det samme.
Her følger et overblik over de fem råd fra Sundhedsstyrelsen:
Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.
- Det præciseres i de nye råd, at håndsprit i langt de fleste tilfælde er lige så effektivt som håndvask.
Host eller nys i dit ærme.
Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt.
Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen:
- Buffetservering frarådes ikke længere i de nye retningslinjer. Der skal dog være særlig fokus på kontaktflader ved buffeten.
Hold afstand og bed andre tage hensyn:
- I langt de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt med minimum en meters afstand mellem personer, fremgår det af de nye anbefalinger. Tidligere lød rådet på to meter.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
/ritzau/

