RS-virus er en forkølelsesvirus, der ofte kun giver lette symptomer.

Men for særligt spædbørn og ældre kan det betyde alvorlige sygdomsforløb, indlæggelse og vejrtrækningsproblemer.

For at forebygge de alvorlige tilfælde med RS-virus blandt spædbørn, tilbydes gravide nu igen at blive vaccineret mod virusset.

Læs mere om RS-virus her.

* RS-virus (respiratorisk syncytialvirus) er en meget smitsom luftvejsinfektion.

* Smitte sker via dråber fra hoste og nys og er mest udbredt i vintermånederne fra december til marts.

* Virusset begynder ofte som en almindelig forkølelse med snot og hoste, men kan også føre til mere alvorlige sygdomme som lungebetændelse og bronkitis.

* For de fleste er det en mild sygdom, der går over af sig selv. Men særligt helt små børn og ældre kan blive hårdt ramt og få brug for hjælp til vejrtrækning, væske og lignende.

* Næsten alle børn har haft infektionen, inden de fylder to år.

Kilder: Sundhedsstyrelsen og Sundhed.dk .

/ritzau/