Lørdag åbnede dørene til årets Roskilde Festival, hvor tusindvis af festivalgæster strømmede til Dyrskuepladsen for at slå lejr.

Onsdag skydes musikdagene i gang, hvor festivalpladsen åbner, og den danske kunstner Pil som den første i år indtager Orange Scene.

Årets udgave af Roskilde Festival er nummer 54 i rækken efter den første festival i 1971. Festivalen blev aflyst to somre i træk på grund af covid-19.

Læs mere om musikfestivalen her:

* Over 130.000 personer deltager i Roskilde Festival.

* Det gør festivalen til den fjerdestørste "by" i Danmark målt på indbyggertal.

* Gennemsnitsalderen på deltagerne er omkring 24 år.

* Festivalområdet strækker sig over cirka 2,5 millioner kvadratmeter. Det svarer til 350 fodboldbaner.

* Deltagerne opsætter cirka 50.000 telte i campingområdet.

* Roskilde Festival arrangeres af Foreningen Roskilde Festival, og festivalen har cirka 27.000 frivillige.

* I år er der 177 navne på musikplakaten. Der afholdes koncerter på syv forskellige scener.

Kilde: Roskilde Festival.

RITZAU