Der er 61.540 aktive hjerteløbere i Danmark. Det er det hidtil højeste antal i hjerteløberordningen, der har været landsdækkende siden 2020.

Det fremgår af en statusrapport for hjerteløberordningen for første halvår af 2026.

En aktiv hjerteløber er defineret som en hjerteløber, som systemet kan lokalisere ud fra en nyligt opdateret position, og som derfor kan modtage en alarm, når hjerteløberordningen aktiveres.

Herunder kan du se, hvor mange hjerteløbere der er i de fem regioner. Du kan også se de løbernes gennemsnitlige responstider.

* Hele Danmark: 61.540 aktive hjerteløbere. Det svarer til 1020 per 100.000 indbyggere.

* Region Nordjylland: 5663 aktive hjerteløbere = 955 per 100.000 indbyggere.

* Region Midtjylland: 16.027 aktive hjerteløbere = 1158 per 100.000 indbyggere.

* Region Syddanmark: 11.132 aktive hjerteløbere = 895 per 100.000 indbyggere.

* Region Sjælland: 8034 aktive hjerteløbere = 936 per 100.000 indbyggere.

* Region Hovedstaden: 20.684 aktive hjerteløbere = 1060 per 100.000 indbyggere.

* Hjerteløbernes gennemsnitsresponstid på landsplan var 3,30 minutter i første halvår 2026.

* I Region Sjælland var tallet 3,57 minutter.

* I Region Midtjylland var tallet 3,40 minutter.

* I Region Nordjylland var tallet 3,36 minutter.

* I Region Syddanmark var det 3,33 minutter.

* I Region Hovedstaden var tallet 3,03 minutter.

Kilde: Hjerteløberordningen, TrygFonden.

RITZAU