FAKTA: Fadervor får ændret ordlyd i ny oversættelse
Oversættelsen af fadervor er en del af arbejdet frem mod en ny autoriseret bibel, der skal udkomme i 2036.
Oversættelsen af fadervor er en del af arbejdet frem mod en ny autoriseret bibel, der skal udkomme i 2036.
En ny prøveoversættelse af fadervor er tirsdag blevet præsenteret af Bibelselskabet.
Oversættelsen byder på flere sproglige fornyelser, der ifølge Bibelselskabet skal stemme overens med nutidens sprog og imødekomme fremtidige generationer.
Kort om oversættelsen:
*Den nye fadervor-tekst er en prøveoversættelse af Matthæusevangeliet kapitel 6, vers 9–13 fra græsk til dansk.
*Den offentliggøres af Bibelselskabet som en del af årets prøveoversættelser af Anden og Tredje Mosebog samt Matthæusevangeliet.
*Teksten udkommer som prøveoversættelse og er endnu ikke autoriseret.
*Fadervor er ifølge Bibelselskabet blevet ændret ved alle bibeloversættelser siden 1524.
*Udgivelsen indgår i arbejdet frem mod en ny autoriseret dansk bibeloversættelse i 2036 i forbindelse med 500-året for reformationen i Danmark.
*Der er tale om en ny oversættelse fra Bibelens grundsprog, ikke en revision af den autoriserede oversættelse fra 1992.
Kilder: Bibelselskabet.
RITZAU