FAKTA: Europæiske abortgrænser går fra 10. til 24. uge
Hvis Danmark får en abortgrænse ved 18. uge, vil det svare til den svenske

Hvis Danmark får en abortgrænse ved 18. uge, vil det svare til den svenske

Danmark var et af de første lande i Vesteuropa til at indføre fri abort. Det var i 1973, at det blev frit at få abort til udgangen af 12. uge.
Et flertal i Det Etiske Råd anbefaler at ændre grænsen, så abort bliver muligt indtil 18. uge, uden at kvinden skal have en særlig tilladelse fra et abortsamråd.
Hvis et flertal i Folketinget følger den anbefaling, så vil abortgrænsen blive den samme som i Sverige, hvor den har ligget ved 18. uge siden 1975.
Læs her eksempler på abortgrænser i andre europæiske lande.
* Indtil uge 10: Kosovo, Kroatien, Portugal og Slovenien.
* Indtil uge 12: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Estland, Grækenland, Norge, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ukraine og Østrig.
* Indtil uge 14: Belgien, Frankrig, Luxembourg, Tyskland, Rumænien og Spanien.
* Indtil uge 18: Sverige.
* Indtil uge 22: Island.
* Indtil uge 22-24: Holland.
Kilder: etik.dk (Kristeligt Dagblad) og Center for Reproductive Rights.
/ritzau/