I det nye års første uge inviterer kongeparret traditionen tro gæster til Amalienborg og Christiansborg for at ønske godt nytår.
Fra 2026 gennemføres en række justeringer i gæstelisten for at sikre en repræsentativ og geografisk bredde i deltagerne.
Her kan du læse om historien bag kongehusets tradition med at holde nytårskure de første dage efter nytår.
* Fra kong Frederik III's tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.
Her stillede folk sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.
Frederik III var konge fra 1648 til 1670.
* Skikken ophørte med kong Christian VI og dronning Sophie Magdalene, da de bestemte, at Københavns Slot i 1731 skulle nedrives.
Kongeparret flyttede herefter ind på det daværende Christiansborg Slot, hvor ingen fra den brede befolkning fik adgang.
* Under Christian V, der var konge fra 1670 til 1699, begyndte kongehuset at holde nytårstaffel for ordensriddere - altså modtagere af Elefantordenen og Dannebrogordenen - 1. januar.
Blandt gæsterne var kongens hofkavalerer og nærmeste rådgivere. Efter enevældens ophævelse i 1849 var det i stedet regeringens ministre og Lands- og Folketingets formænd, der blev indbudt.
* Siden da er det blevet til, at regeringens ministre, Folketingets formand og andre officielle gæster inviteres til nytårskur og -taffel 1. januar på Amalienborg.
* Derudover følger to dage i januar, hvor en række repræsentanter fra forskellige hjørner af landet inviteres til nytårskur på Amalienborg og Christiansborg.
Kilde: Kongehuset.
/ritzau/