FAKTA: Dogme 25's ti regler for film
Fem filmskabere lavede sidste år et nyt kyskhedsløfte med ti regler, som er inspireret af Dogme 95.
Fem filmskabere lavede sidste år et nyt kyskhedsløfte med ti regler, som er inspireret af Dogme 95.
Dogme 25-bevægelsen, som udspringer af Thomas Vinterberg og Lars von Triers Dogme 95-manifest, blev lanceret sidste år.
Her fremsatte de fem filmskabere Isabella Eklöf, Annika Berg, Milad Alami, Jesper Just og May el-Toukhy ti nye regler for, hvordan de skal lave film.
Den første film bliver dramaet "Mr. Nawashi", som blev annonceret i maj.
Den anden film bliver trekantdramaet "Intime hændelser".
1. Manuskriptet skal være originalt og skrives af instruktøren i hånden.
2. Minimum halvdelen af filmen skal være uden replikker.
3. Brug af internettet er forbudt i alle kreative processer.
4. Vi må kun tage imod penge, hvor der ikke stilles et modkrav, der påvirker filmens indhold.
5. Maksimalt ti personer bag kameraet.
6. Filmen skal optages, hvor handlingen udspiller sig.
7. Vi må ikke sminke eller manipulere ansigter og kroppe, medmindre det indgår som en del af fortællingen.
8. Alt, der knytter sig til filmens produktion, skal være lejet, lånt, fundet eller brugt.
9. Filmen skal laves på maksimalt et år.
10. Lav din film, som var det den sidste.
Kilde: Dogme 25's manifest.
/ritzau/