Tirsdag har European Film Academy offentliggjort sin shortlist til European Film Awards.
Akademiet har udvalgt en række film, og medlemmerne skal nu stemme om, hvilke film der skal nomineres til priser.
De to danske film "Den sidste viking" og "Ternet Ninja 3" er med på shortlisten.
Her kan du læse mere om prisen:
* European Film Awards uddeles hvert år af European Film Academy, der er en sammenslutning af cirka 5400 europæiske filmskabere og filmprofessionelle.
* Prisuddelingen fandt første gang sted i 1988. Hvert andet år foregår prisuddelingen i den tyske hovedstad, Berlin, hvert andet år et nyt sted i Europa.
* Priserne gives for særlige udmærkelser inden for europæisk film.
* Prisen er blandt de mest prestigefyldte i Europa og kaldes også den europæiske Oscar med henvisning til den eftertragtede amerikanske filmpris.
* Filmenes hovedproduktionsland skal være europæisk.
* Som enkeltperson skal man være født i Europa eller have et europæisk pas for at kunne modtage en nominering eller pris.
* Der uddeles priser i 24 kategorier.
Kilde: European Film Awards.
/ritzau/