Danmark har vundet det internationale melodigrandprix tre gange.

Første gang var tilbage i 1963, da Grethe og Jørgen Ingmann sang "Dansevise".

Anden gang, Danmark fløj til tops, var i 2000, da Brødrene Olsen sang "Fly on the Wings of Love".

Tredje - og seneste - gang var i 2013, da Emmelie de Forest sang sig til sejren med "Only Teardrops".

Lørdag kan årets Eurovision-håb, Søren Torpegaard Lund, synge sejren til Danmark for fjerde gang i historien med "Før vi går hjem", når årets internationale melodigrandprix finale finder sin vinder ved den store finale i Wiener Stadthalle i Østrigs hovedstad, Wien.

Den 27-årige musicalskuespiller ligger pænt hos bookmakerne, som dog har Finland i front skarpt forfulgt af Australien og Grækenland.

Her er de seneste ti års vindere af Eurovision:

2025: Østrig - JJ: "Wasted Love".

2024: Schweiz - Nemo: "The Code".

2023: Sverige - Loreen: "Tattoo".

2022: Ukraine - Kalush Orchestra: "Stefania".

2021: Italien - Måneskin: "Zitti E Buoni".

2020: Eurovision blev aflyst grundet coronapandemien.

2019: Holland - Duncan Laurence: "Arcade".

2018: Israel - Netta: "Toy".

2017: Portugal - Salvador Sobral: "Amar Pelos Dois".

2016: Ukraine - Jamala: "1944".

Kilde: eurovision.tv.

/ritzau/