Alle voksne skal automatisk registreres som organdonorer, hvis det står til regeringen.
Det er et brud med den hidtidige ordning, hvor man aktivt har skulle tilmelde sig som donor.
Her kan du få et overblik over, hvor mange organtransplantationer, der sker i Danmark:
* I 2023 modtog 430 patienter et eller flere organer fra danske eller udenlandske donorer. Det er det højeste antal i fem år.
* Ved udgangen af 2023 var der en venteliste på 442 patienter på at modtage et organ.
* Sidste år døde 28 patienter, mens de var på venteliste til at modtage et nyt organ.
* Det er først og fremmest nyrer, der transplanteres. Af de 430 patienter, der sidste år blev organtransplanteret, var 292 af dem nyrepatienter.
* Halvdelen af donorerne sidste år var 60 år eller ældre, og 26 procent af donorerne var 70 år eller derover.
Kilder: Dansk Center for Organdonation, Nyreforeningen.
/ritzau/