Et nyt rostadion skulle stå klart til VM, men så gik der »evighedsloop« i sagen

En fredningssag, der trækker ud, tilladelser, der udløber, og stribevis af klagesager, der ikke bliver afgjort, truer nu planerne om et nyt nationalt rostadion ved Bagsværd Sø. »Fattigt«, mener Dansk Forening for Rosport.

Sådan forestiller arkitekterne bag det nye Danmarks Nationale Rostadion, at komplekset skal se ud, når det en dag står færdigt. AART

Der var glæde og stolthed, da arkitektkonkurrencen var afgjort, og projektet blev præsenteret. Det var i april 2017.

Københavns Kommunes overborgmester, Frank Jensen (S), kaldte det »en vigtig milepæl« og tilføjede: »Roning, kano og kajak er idrætsgrene, hvor Danmark er blandt de bedste i verden.«