Et hjertestop øger markant risikoen for andre sygdomme

Stadig flere overlever hjertestop. Men de udvikler siden sygdomme som epilepsi, demens, depression og angst.

Danmark er det land i Europa, hvor dødeligheden ved hjertesygdomme er faldet mest. Det skyldes blandt andet udbredelsen af hjertestartere, og at flere danskere tør gribe ind ved hjertestop. (Arkivfoto). Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fodboldspilleren Christian Eriksens genopstandelse fra de døde foran rullende kameraer midt i en landskamp er ikke enestående.

Den gode nyhed er, at fire gange flere i dag overlever hjertestop i forhold til for 20 år siden, hvor hjertestop var en stort set dræbende sygdom.

Den dårlige nyhed er, at hjertestop-patienter efterfølgende har markant øget risiko for en række neurologiske og psykiatriske lidelser.

Det viser et nyt og meget omfattende studie foretaget af forskere fra Aarhus Universitet.

»Det viser, at patienter udskrevet efter hjertestop har en øget risiko for blodprop i hjernen, hjerneblødning, epilepsi, demens, depression og angst,« siger Kasper Adelborg. Han er læge ved Regionshospitalet i Gødstrup og lektor på Aarhus Universitet.

Risikoen gælder endda, når patienterne sammenlignes med patienter med blodprop i hjertet.

Hvert år rammes mindst 5000 danskere af et hjertestop. Kun fire procent overlevede i 2001, mens det i 2014 var 13 procent.

Det nye, store studie fra Aarhus Universitet omfatter samtlige patienter gennem 20 år. Det sammenligner med resten af befolkningen og med patienter med hjerteblodprop.

»Vi havde en klar forventning om, at patienter med hjertestop havde øget risiko. Men at det også slog så klart igennem i forhold til patienter med blodprop i hjertet, var ikke ventet,« siger Kasper Adelborg.

Risikoen er størst det første år efter udskrivelsen og falder siden over tid.

»Kommer de godt igennem det første år, ligner deres forløb mere typiske blodproppatienter,« siger Kasper Adelborg.

Hjertelæge og administrerende direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft kalder det fantastisk med en stor undersøgelse af de mange mennesker, der i stigende grad overlever et hjertestop.

»I mange år har vi nok fokuseret mest på at redde folks hjerte og få dem til at overleve. Mens vi kom alt for sent i gang med at give den genoptræning, som man ellers altid laver ved en blodprop i hjernen. Selvom et hjertestop jo netop også rammer hjernen i nogle minutter,« siger hun.

/ritzau/