Et år efter: Venstre-ideologer lægger afstand til lov, de selv har stemt for

Tidligere V-minister Eva Kjer Hansen kritiserer det tildækningsforbud, der på et år har resulteret i ganske få sigtelser. Også andre Venstre-folk kritiserer loven. SF vil gå til justitsministeren for at skrotte loven, og Radikale og Enhedslisten kræver også et opgør med tildækningsforbuddet

Arkiv. Der var flere demonstrationer imod tildækningsforbuddet, da det trådte i kraft 1. august sidste år. Her ses kvinder i niqab under demonstration imod forbuddet på Den Sorte Plads i København Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Det var efter en heftig politisk diskussion om liberalisme, religionsfrihed og social kontrol, at politikerne på Christiansborg den 1. august sidste år vedtog det meget omtalte tildækningsforbud.

Her et år efter forbuddet, der kriminaliserede brugen af burka og niqab i det offentlige rum, er debatten vakt til live på ny. For mens tal fra Rigspolitiet viser, at 22 er blevet sigtet for at bære enten burka eller niqab siden vedtagelsen, åbner Venstres tidligere ligestillingsminister Eva Kjer Hansen nu igen for den principielle diskussion, som delte partiet sidste år.

»Jeg synes, at vi går for meget på kompromis med de liberale principper og værdierne i det danske samfund, når vi lovgiver om påklædning. For mig minder det om knivloven i den første version, hvor man for at ramme ganske få, endte med at genere mange danskere,« siger Eva Kjer Hansen, der selv stemte for tildækningsforbuddet, da hun netop var tiltrådt som minister og derfor var nødsaget til at stemme med resten af regeringen. Hun opfordrer nu til at finde et bedre alternativ til tildækningsforbuddet.

»Min opfordring til de partier, der måtte være klar til at fjerne burkaloven, er, at se på, hvordan man i stedet kan undgå, at vi har kvinder, der tvinges til at gå med burka eller niqab. Jeg havde hellere set, at de blev afskåret fra sociale ydelser eller ikke kunne køre med deres buskort, hvis de gik med burka eller niqab. Der er andre metoder, man kan tage i brug,« siger Eva Kjer Hansen.

De tidligere regeringsministre samt Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stemte for tildækningsforbuddet, mens Liberal Alliances menige folketingsmedlemmer var fritstillet i forbindelse med vedtagelsen for et år siden. Venstres Jan E. Jørgensen var en af de andre liberale kræfter, som kritiserede tildækningsforbuddet. Han endte altså også med at stemme for, selvom han erkender, at forbuddet ikke har haft nogen særlig praktisk effekt.

»Det lave antal sigtelser viser jo, at det (burka og niqab, red.) ikke er noget kæmpestort problem. Det forbud er ikke en beslutning, jeg nogensinde bliver stolt af. Venstre skiftede jo fra at være imod til at være for, og det siger jo sig selv, at der var nogen, der synes, at vi skulle have beholdt det oprindelige synspunkt,« siger Jan E. Jørgensen.

Nu er der et nyt politisk flertal, hvor flere af partierne er imod tildækningsforbuddet. Er der ifølge dig behov for en ny diskussion om forbuddet?

»Den tager vi internt i gruppen. Nu er der en ny regering med nye støttepartier, der har flertal,« konstaterer Jan E. Jørgensen.

SF: Vi vil gå til justitsministeren

Også på venstrefløjen er der utilfredsheden med loven. Samtlige af S-regeringens tre støttepartier Radikale Venstre, SF og Enhedslisten kræver nu et opgør med tildækningsforbuddet. SFs retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt vil gå til justitsminister Nick Hækkerup (S) for at drøfte forbuddet.

»Jeg vil spørge justitsministeren, om det stadig er god lovgivning eller om det lave antal sigtelser giver basis for at skrotte loven. Vi stemte ikke for forbuddet. Det er stadig ikke vores politik, og vi mener ikke, at loven burde være der,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Samme holdning har Enhedslisten og Radikale Ventres retsordfører Kristian Heegaard.

»Tallene fra Rigspolitiet taler deres eget tydelige sprog: De tiltag, politikerne har lavet for at virke strammeragtige, gør ingen forskel. For der er ingen, der går rundt med de beklædningsgenstande,« siger Kristian Heegaard og fortsætter.

»Vi kæmper imod symbolpolitik. Det gjorde vi før valget, og det gør vi efter valget. Vi vil fjerne al symbolpolitisk lovgivning, og der ligger tildækningsforbuddet rigtig højt på prioriteringslisten,« siger han.

Der findes ingen nye oplysninger om, hvor mange der bærer burka og niqab i Danmark. De seneste estimater stammer fra 2010. Dengang var vurderingen, at mellem 150 til 200 bar enten niqab eller burka. Langt de fleste gik ifølge vurderingen med niqab. Begge beklædningsgenstande dækker ansigtet, men burkaen adskiller sig ved også at have et lille net for øjnene.

Man køber ikke ind, hvis man risikerer en bøde på 1000 kroner

Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen var en af de andre Venstre-folk, der satte spørgsmålstegn ved, om tildækningsforbuddet var gavnligt. Hun frygtede, at det kunne isolere de kvinder, der bar burka eller niqab. Det gælder blandt andet 26-årige Fatima, der har valgt at tage orlov fra sit studie på grund af tildækningsforbuddet.

»Det er noget af det, der har betydning for min holdning til forbuddet. Hvis de kvinder bliver mere isoleret har vi et ansvar for at drøfte de ting igen politisk. Det håber jeg, at man fra ministeriets side vil følge op på,« siger Anni Matthiesen.

Hos Enhedslisten fejrer man heller ikke tildækningsforbuddets 1-års fødselsdag, konstaterer fungerende politisk ordfører Søren Egge Rasmussen.

»Det meget lille antal sigtelser viser jo, at der ikke var grund til at lave loven. Loven skal fjernes. Men jeg mener stadig, at det er vigtigt at arbejde videre for god integration og ligestilling i samfundet,« siger Søren Egge Rasmussen.

Men er loven ikke netop med til integrere kvinder og modvirke, at de undertrykkes?

»Jeg tror, at det kan medvirke til det modsatte. Hvis man risikerer at få en bøde i det offentlige rum, kan der være kvinder, der i stedet vælger at blive hjemme. Det er ikke hensigtsmæssigt i et integrationsmæssigt øjemed.«

Hvordan ved du, at det er tilfældet, at de kvinder bliver hjemme?

»Det er et tænkt eksempel. Men risikerer man en bøde på 1.000 kroner for at gå ned til købmanden for at handle, er det oplagt, at der er nogen kvinder, der vælger ikke at købe ind,« siger Søren Egge Rasmussen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiet.