Energikrise i kirkerne aflyser gudstjenester flere steder

Der skrues ned for varmen i mange af landets sogne, hvor gudstjenester må aflyses.

Flere gudstjenester må aflyses, fordi kirkerne er pressede på grund af energikrisen. (Arkivfoto). Claus Bech/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere kirker rundt omkring i landet må på grund af energikrisen aflyse gudstjenester.

Biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden har eksempelvis givet alle stiftets 108 kirker tilladelse til at flytte eller aflyse gudstjenester for at spare på energien.

Det har nogle valgt at benytte sig af.

»Den store kirke i Rødby er opvarmet med fjernvarme, mens de tre andre kirker i pastoratet er opvarmet med el. De ligger uden for Rødby på landet, hvor der ikke er ret mange mennesker.«

»Så der samler man gudstjenestedeltagerne i Rødby i den ene kirke,« siger biskoppen.

»Det koster mange penge at varme en gammel middelalderkirke op med el,« tilføjer hun.

Biskoppen har indskærpet over for menighedsrådene, at der bliver arrangeret transport til de kirkegængere, der ikke selv har mulighed for at komme derhen.

Andre steder på Lolland-Falster benytter kirkerne muligheden for at flytte gudstjenesterne ud af kirkerummet, så der ikke skal varmes op, og i stedet til for eksempel et våbenhus eller kapel, hvor der er varmet op i forvejen.

Det er ikke det eneste sted, der aflyses. I Aarhus Stift har to pastorater fået tilladelse til at aflyse gudstjenester.

Også i Viborg Stift, der dækker en stor del af Midt- og Vestjylland, bekræfter kommunikationskoordinator Henrik Helms, at der aflyses gudstjenester her.

Han henviser til en opgørelse, som stiftet har sendt til TV Midtvest, som viser, at det er tilfældet i flere end fem sogne på grund af økonomi.

Der er en risiko, hvis kirkerne ikke varmes op, siger Poul Klenz, der er varme-, energi- og klimakonsulent hos folkekirken.

Han beretter, at der findes cirka 1700 af de rigtig gamle kirker i Danmark – dem, der er over 500 år gamle. Bygningerne i sig selv har ikke et varmebehov, men det har det inventar, de er udstyret med.

»Det er inventar af træ, orglet, tekstilerne og papirsalmebøgerne, som er genstande, der typisk ikke har det godt med høj luftfugtighed. Når man ikke har varmen, så bliver det fugtigt.«

Det kan skabe grobund for et i folkekirkelige sammenhænge velkendt problem:

»Den umiddelbare risiko er skimmelsvamp, som vi i forvejen har haft bøvl med. Ud over at det ikke er pænt og smart i forhold til overflader, er det jo et sundheds- og et arbejdsmiljøproblem,« siger Poul Klenz.

/ritzau/