En vildfaren tagsten truede Løkke – og Socialdemokratiet ignorerede radikale trusler

Under et interview med New York Times var en tagsten tæt på at ramme Lars Løkke Rasmussen. Imens tog Radikale Venstre hul på forhandlingerne med Socialdemokratiet om betingelserne for at opfylde Mette Frederiksens statsministerdrømme.

(ARKIV) Morten Østergaard (R) og Mette Frederiksen (S) under åbningsdebatten i Folketinget på Christiansborg i København, torsdag 4. oktober 2018. De Radikale truer igen med at blokere for Mette Frederiksen, hvis ikke partiet får indrømmelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

God aften og velkommen til en politisk aftenpost om en valgkamp, der er på vej ind i sin slutfase.

Meningsmålingerne har efterhånden stabiliseret sig, og Radikale Venstre har tilsyneladende indledt regeringsforhandlingerne med Socialdemokratiet.

I hvert fald valgte partiet at præsentere sin økonomiske politik med blot tre dage til valget, og i Børsen besluttede partiformand Morten Østergaard at true Mette Frederiksens statsministerdrømme, hvis ikke hans økonomiske politik bliver gennemført.

Arbejdsudbuddet skal sættes op, mener Radikale Venstre, og uden at bruge udtrykket »ultimative krav« forklarede Morten Østergaard, at den økonomiske politik ikke er til forhandling.

»Jeg vil gerne sige det helt klart: Hvis ikke vi er for, så er vi imod. Der bliver ikke noget med at vende det døve øre eller blinde øje til,« sagde han til Børsen.

»Og det bliver heller ikke sådan, at vi bare kan sige, at hvis vi nu får nogle kvoteflygtninge, så pyt med økonomien,« sagde Morten Østergaard til Børsen lørdag som en slags optakt til præsentationen af den økonomiske politik mandag.

Morten Østergaard slap igennem interviewet uden at svare på, hvordan han vil blokere for Mette Frederiksens statsministerdrømme uden at pege på Lars Løkke Rasmussen som statsminister, og det har været udgangspunktet for Socialdemokratiets svar på de radikale trusler.

»De vælgere, der overvejer at stemme på Radikale Venstre, må tænke over, om en stemme på de Radikale i virkeligheden kan betyde, at man kommer til at støtte Lars Løkke Rasmussen,« siger Mette Frederiksen til Ritzau, og rokker sig dermed ikke så meget som en tomme.

Dagens analyse

Handler netop om skærmyslerner mellem de to oppositionspartier og de Radikales drømme om igen at erobre midten i dansk politik, hvorfra partiet kan bestemme, hvem der skal have regeringsmagten.

Tre korte nyheder

1: Der har ikke manglet milliardbeløb i valgkampen, og Radikale Venstre præsenterer endnu et. 67 mia. kr. mere skal der bruges i 2030, og pengene skal bruges på en fremtidspulje til klima og forskning, særlige initiativer inden for sundhed og integration, afskaffelse af fattigdomsydelser, klima (igen), kultur og så ikke nærmere specificerede velfærdsudgifter og bundne udgifter til forsvaret. Pengene skal komme fra det rådighedsrum, som alle partier tager penge fra, og så har Radikale Venstre fundet yderligere 8,7 mia. kr. ved at afskaffe den grønne check, afskaffelse af seniorjobordningen, forhøjelse af bo- og gaveafgiften samt ved at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft.

2: Ved Nationalmuseet i København var en vildfaren tagsten tæt på afslutte Lars Løkke Rasmussens valgkamp. Under et interview til New York Times lød en raslen oppe fra, og både journalisten Martin Sølsøe Sørensen og statsministeren nåede at se faren komme. Tagstenen slog ned lige ved siden af dem. Lars Løkke Rasmussen lagde selv en video af episoden på instagram.

Efter episoden kastede Lars Løkke Rasmussen lidt klarhed over den arvefølge i Venstre, som siden udgivelsen af Lars Løkke Rasmussens bog »Befrielsens øjeblik« har været til diskussion.

»Heldigvis fik jeg ikke en tagsten i hovedet. Nu har vi så meget styr på det, at hvis jeg havde fået en tagsten i hovedet, så ved vi godt, hvad der skal ske i Venstre,« sagde han efterfølgende til TV 2.

3: Interesseorganisationerne forsøger også at komme til orde, inden vælgerne sætter deres endelige kryds. I Berlingske advarer Dansk Industri om, at den danske økonomi er overstimuleret og har været det siden finanskrisen i 2008. Hvis en krise kommer, er landet derfor tæt på forsvarsløst, lyder det fra Dansk Industri.

»Nu står vi i en situation seks år inde i en højkonjunktur med overskud på de offentlige finanser, men det er ikke meget mere end lige overskud, så vi kan med andre ord ikke gøre ret meget uden, at vi får et underskud, der kommer i karambolage med EUs underskudsregler. Så det finanspolitiske redskab findes slet ikke i samme omfang som sidst,« lyder det fra direktør i DI Kent Damsgaard.

Fagforeningen Dansk Metal ser omvendt på virkeligheden. I Altinget mener fagforeningens cheføkonom, Thomas Søby, at det er tid til lønforhøjelser.

»Med de gode takter i dansk økonomi i form af høj produktivitet og en stærk lønkonkurrenceevne, så er der ingen tvivl om, at der er plads til højere lønstigninger,« skriver cheføkonomen i Altinget.

Dagens tal

Er 185 millarder kroner. Det beløb der kunstigt er blevet sprøjtet ind i dansk økonomi siden finanskrisen som et kunstigt præstationsfremmende middel.

Dagens Billede

Er af Uffe Elbæk og en pære. Alternativets formand har selv lagt det på Twitter, efter han præsenterede et trafikudspil, der skal gøre det 30 pct. billigere at benytte sig af kollektiv trafik.

Dagens politiske podcast

Handler tilfældigvis om Radikale Venstres krav til Socialdemokratiet. I podcasten 90 mandater forklarer tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R), at de Radikale har både krav og ønsker til en kommende regering, og der er forskel, mener Martin Lidegaard.

Dagens forudsigelighed

Er Stram Kurs’ forbud mod presse til partiets valgfest.

»Men det betyder ikke, at der ikke bliver pressekontakt. Det foregår bare uden for lokalet,« siger Carsten Normann Munk, der stiller op i Nordjylland for Stram Kurs, til Avisen Danmark.