En partners pludselige død påvirker i nogle tilfælde den efterladte parts psyke så meget, at vedkommende begynder at tage beroligende eller antidepressiv medicin.

Hvis den part, som dør, er husstandens hovedforsørger, gælder det endnu flere.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af et studie fra Center for Economic Behavior and Inequality på Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Studiet viser, at 8,6 procent af de mandlige partnere begynder at tage psykofarmaka umiddelbart efter en kvindelig partners pludselige død. Et år efter dødsfaldet gælder det 16 procent.

For kvinder, der pludselig mister deres mandlige partner, begynder 11,5 procent at tage psykofarmaka umiddelbart efter dødsfaldet, mens tallet stiger til 18,5 procent det første år.

Og hvis det er husstandens hovedforsørger, som dør, stiger andelen 10 procentpoint for enkerne og 5 procentpoint for enkemændene, skriver Københavns Universitet.

I studiet er der tale om personer, som i årene op til dødsfaldet ikke har haft et forbrug af den type medicin.

Professor i økonomi Torben Heien Nielsen, som er en af forskerne bag studiet, understreger, at en partners død i sig selv kan være traumatiserende.

Men at tallene viser, at et stort indkomsttab og eventuel økonomisk usikkerhed forværrer de psykiske konsekvenser.

- Medicinforbruget indikerer, at de psykiske konsekvenser af dødsfaldet er markant større for dem, der oven i sorgen også oplever et stort økonomisk tab, siger han i pressemeddelelsen.

Studiet omfatter omkring 12.000 danske husstande, hvor den ene får et hjerteanfald eller en blodprop i hjernen mellem 1999 og 2013 og dør inden for 12 måneder.

Forskerne har sammenlignet med en kontrolgruppe bestående af omkring 15.000 husstande, hvor den ene part ligeledes fik et hjerteanfald eller en blodprop i hjernen og døde bare fem år senere.

I alle de undersøgte husstande er begge parter mellem 45 og 80 år.

Forskerne har også kigget på, om parrets indkomstniveau betyder noget for den efterlevende parts trivsel.

Københavns Universitet skriver, at det samlede indkomstniveau ikke ser ud til at betyde noget. Det betyder mere, hvor stor en andel af husholdningens indtægt, der forsvinder.

/ritzau/