Anders Bondo Christensen blev klappet ind, da han i 2013 deltog i en såkaldt lockout-fest med ca. 2.000 deltagere i Korsgadehallen i København. »Anders, Anders, Anders« lød det, da han gik på scenen og gav de »elendige arbejdsgivere« klar besked:

»De troede, at lærerne var sådan nogle, som man bare kunne kue. De troede, at de kunne fjerne opbakningen til os fra befolkningen. Og de troede, at de kunne fjerne opbakningen til os fra resten af fagbevægelsen. De tog fuldstændig fejl«.