En fængselsbetjents dagbog: »Hvis man er ansat i Kriminalforsorgen, har man to familier. Den derhjemme og så den blå familie«

Hvordan er hverdagen i et fængselsvæsen, der har konstant overbelægning og mangler både penge og mandskab? 48-årige Søren, der er fængselsbetjent i Politigårdens Fængsel i København, har skrevet dagbog om en uge inden for og uden for murene.

Søren er fængselsbetjent ved Politigårdens Fængsel i København og skriver dagbog fra en uge inden for og uden for murene. Søren optræder anonymt i denne artikel, men Berlingske kender hans fulde navn. Asger Ladefoged

Lørdag den 20. juni 2020

Lang dag. Faldt først i søvn kl. 3.00 Ikke usædvanligt natten før en vagt. Vækkeuret ringede kl. 5.00, så mødte lidt klatøjet op på jobbet kl. 7.00. Da jeg mødte ind, lå der en kuvert med en beordret tjeneste. Har fået en ekstra 12-timers vagt i starten af juli, så der rammer jeg lige en arbejdsuge på 67 timer fra mandag til søndag. Så en træls morgen blev lige endnu værre. Dagen skulle forberedes, inden fangerne skulle vækkes kl. 8.00. Undervejs gik snakken på kontoret. Der er for tiden lidt dårlig stemning på den afdeling, jeg er udlånt til. Politigårdens Fængsel skal lukke/flytte, og frygten er, at det regime, der er opbygget gennem 16 år, vil gå tabt.

Der er kommet en ny fange, siden sidst jeg var på job. En lidt kedelig type, som bruger selvbeskadigelse som pressionsmiddel. Forleden da han netop var ankommet til Politigården, havde han slugt to batterier. Så det endte med en tur på skadestuen. Han kom da også til at fylde meget på dagens vagt. Hele tiden krævende og har enormt ondt af sig selv.