En Christianiafamilies »sidste desperate forsøg« viser det tydeligt: Pusher Street plager christianitterne

Christianitterne er vidner til bomber, skud, drab, voldtægter og stoffer i barnevogne. Og beretninger i det interne nyhedsbrev Ugespejlet vidner om, at de »er helt slidt op«.

De københavnske bander har delt hashhandlen på Pusher Street mellem sig. Det har medført en forråelse, der nu plager lokale christianitter. Unknown

Pusher Street har i årtier været med til at sætte Christiania på verdenskortet. Med muligheden for øjensynligt uproblematisk at købe hash, har cannabisturister i hobetal ladet sig suge mod den såkaldte fristad i hjertet af København.

Men en række voldsomme beretninger fra de nogle af de godt 800 beboere tegner et billede af, at hashmarkedet er alt andet end uproblematisk, og at christianitterne har mistet kontrollen med Pusher Street til bandegrupperinger.