Eliteforsker: Kongehusets exit kan gøre ondt på Herlufsholm

Det er et tab for det netværk, som elever kan få på Herlufsholm, at Kongehuset er væk, vurderer eliteforsker.

Billedpakke af Herlufsholm Skole og Gods, Kronprinsparret, Prins Christian Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kongehusets beslutning om, at deres børn ikke skal gå på Herlufsholm, kan vise sig at være et alvorligt slag for skolen, vurderer sociologen Christoph Ellersgaard, der har studeret netværk i toppen af det danske samfund.

Ifølge Ellersgaard er en del af det, Herlufsholm tilbyder, netop et netværk til brug senere i livet. Og her var kontakten til Kongehuset en del af det, der har gjort Herlufsholm attraktiv.

»Det kan vi se, ved at Kongehuset faktisk er inde i kernen af de danske elitenetværk. Det har været med til at åbne nogle døre for folk ved, at de har været tæt på Kongehuset,« siger han.

Derfor kan tabet af Kongehusets forbindelse til skolen godt mærkes, vurderer Ellersgaard, der er lektor på CBS.

»Det kan man godt forestille sig have ret alvorlige konsekvenser. For det har været et kæmpe boost for Herlufsholm, at man i første omgang fik Kongehuset til at gå der, fordi man tiltrækker de samme typer af folk, som går op i traditioner og symboler.«

Kongehuset og kronprinseparret oplyste søndag, at prins Christian som følge af kritik af skolen fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ikke fortsætter på skolen.

Ligeså vil prinsesse Isabella ikke begynde på skolen efter sommerferien.

Kritikken kom fra styrelsen efter en tv-dokumentar, hvor tidligere elever fortalte om en voldskultur, seksuelle krænkelser og mobning blandt nogle af eleverne.

Med hele forløbet fra dokumentaren til Kongehusets exit har skolen ifølge Christoph Ellersgaard lidt et prestigetab.

»Jeg tror ikke, at man skal undervurdere, at Kongehuset har en enorm stor symbolsk betydning. Det er en måde at blive anerkendt som en af samfundets støtter,« siger han.

»Så der er forbundet en vis status med Kongehuset, som gør noget ganske særligt. Og som så falder videre på deres tætte relationer.«

Christoph Ellersgaard peger på, at det er set før, at andre institutioner i den danske magtelite tidligere har tabt prestige – selvom baggrunden har været en helt anden end i Herlufsholms tilfælde.

Det har man de efterfølgende år kunne aflæse i de mest magtfulde kredse i Danmark.

»Bedste eksempel i nyere tid er måske Justitsministeriet, som stadig er prestigefyldt, men som fik et hak i tuden under Tamil-sagen, og som stort set samtidig gik fra at være den måske største rugekasse for topembedsmænd til at blive overhalet af Finansministeriet.«

Tamil-sagen var et forløb, der endte ud i, at den borgerlige regering trak sig på baggrund af kritik i en rapport fra højesteretsdommer Mogens Hornslet af ministeriets håndtering af tamiler, der søgte familiesammenføring i Danmark.

/ritzau/