Elisheva og Henrik vågnede op til hadsk advarsel fra fortiden: »Vi havde aldrig troet, at antisemitismen ville komme til Silkeborg«

Op til 81-årsdagen for Krystalnatten satte ukendte gerningsmænd et forhadt symbol på familien Chievitz’ postkasse.

Privatfoto

81-årsdagen for Krystalnatten fik natten mellem fredag og lørdag uhyggelige konsekvenser for familien Chievitz i Silkeborg.

Krystalnatten var den nat mellem 9. og 10. november i 1938, hvor nazisterne, som reaktion på en ung jødes drab på en tysk diplomat, ødelagde og hærgede tusindvis af jødiske forretninger, synagoger og kirkegårde og dræbte jøder som hævn.