Kører din bil på el?
Så er det nok en god idé at bevæbne dig med tålmodighed i løbet af de kommende dage.
Det kan i værste fald komme til at tage flere timer at få opladet bilen i juledagene.
Sådan lyder advarslen fra bilejernes interesseorganisation FDM, skriver DR.
»Hvis man rammer nogle optagede ladestandere ved knudepunkterne, risikerer man at vente op til to til tre timer,« siger forbrugerøkonom i FDM Ilyas Dogru til DR.
Den frygtede ventetid skyldes, at antallet af ladestandere ikke er fulgt med det stadig stigende antal elbilister.
Derfor råder FDM til, at man lader sin elbil helt op hjemmefra, ikke kører i for høj fart, fordi det sluger strøm, og desuden i forvejen planlægger, hvor på ruten man vil lade sin bil – gerne med alternative muligheder, hvis der er kø.
Foruden kø til ladestanderne er der også risiko for kø på vejene på tværs af landet, når danskerne frem og tilbage i juledagene.
Ifølge Vejdirektoratet er der især risiko for trafikale udfordringer lillejuleaftensdag og igen anden juledag.
Du kan se, hvilket tidsrum du skal undgå at køre i her.