Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
»Når der er en dansk forsvarsattaché, som taler russisk, ser godt ud og oven i købet er kvinde, så er det indlysende, at russerne har forsøgt at hverve hende. Det er det, efterretningstjenester får deres løn for. At lokke så mange oplysninger ud af modparten som muligt.«
Historiker, koldkrigsekspert og professor emeritus med indgående kendskab til russiske forhold, Bent Jensen, giver sit syn på Radio24syvs historie om, at de to russiske efterretningstjenester GRU og FSB i begyndelsen af nullerne forsøgte at hverve DF-politikeren og daværende assisterende forsvarsattaché på den danske ambassade i Moskva, Marie Krarup.
»Det ville have været mere mærkeligt, hvis de ikke havde forsøgt at hverve hende. Hun er et utroligt oplagt mål at forsøge sig med,« konstaterer han.
Radio24syv har i flere måneder undersøgt sagen og talt med en række centrale kilder, der uafhængigt af hinanden bekræfter oplysningerne.
Ifølge oplysningerne ville russiske efterretningsofficerer fra GRU og FSB have Marie Krarup til at udlevere informationer om en ansat i Forsvaret i Danmark og undersøge vedkommendes netværk i Rusland.
Ifølge Bent Jensen er det »business as usual« for russerne.
»Man forsøger jo at lokke folk med de midler, man har, og russerne har tit nogle mærkelige forestillinger om vores kvinder. Hvis der går sådan en kvinde med udslået hår, så tror de måske, at det er et let bytte, man kan komme i lag med.«
Til Politiken vil Marie Krarup som det eneste kun sige:
»Jeg blev udsat for hvervningsforsøg, jeg afviste det, og jeg meldte alt til Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET). That's it.«
Bent Jensen, professor emeritus »Det ville have været mere mærkeligt, hvis de ikke havde forsøgt at hverve hende.«
Lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen siger også, at Ruslands forsøg på at få oplysninger ud af den assisterende forsvarsattaché, Marie Krarup, er »standard« og lige efter russernes grønspættebog for hvervning af agenter.
»Hun er ikke den første militærattaché, der bliver udsat for sådan nogle tilnærmelser, og hun bliver heller ikke den sidste. Det er en del af erhvervsrisikoen, når man har den type arbejde i lande som Rusland og Kina.«
Peter Viggo Jakobsen vurderer, at også Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har haft et vågent øje med Marie Krarup, da hun arbejdede på den danske ambassade i Moskva, og da hun blev kontaktet af russerne, gjorde hun det rigtige ved at sige det til FE, mener han.
»I og med at hun har været mere prorussisk de senere år end gennemsnittet, så er der ingen tvivl om, at der også har været fokus på hende fra FEs side. Det er simpelthen rettidig omhu, og det har hun været pinligt bevidst om.«
Peter Viggo Jakobsen er selv blevet kontaktet af russere, der ville mere end blot udveksle visitkort med ham.
»Det var tilbage i slut-1990erne, da jeg var på Københavns Universitet. De ville hele tiden mødes med mig. Det er fint, men så bliver det på den russiske ambassade, sagde jeg, og så gjorde vi det én gang. Det gik hurtigt op for dem, at det gad jeg ikke.«
De senere år har der også været tilfælde, hvor udenlandske efterretningstjenester har haft vældig interesse for Peter Viggo Jakobsen.
»Simpelthen fordi jeg har sagt noget, der ikke er i overensstemmelse med Forsvarsministeriets kommandolinje. Men der har jeg sagt nej, og når du siger nej allerede inden det første møde, så behøver du ikke sætte hele papirarbejdet i gang og ringe til FE for at sige, du er blevet kontaktet.«
Bent Jensen ser det fra den humoristiske side:
»Af en eller anden grund er jeg aldrig nogensinde blevet inviteret på en god frokost og søgt hvervet i den sovjetiske periode, selv om jeg beskæftigede mig meget med det og skrev om det og var på studieophold derovre. Jeg blev egentlig lidt fornærmet over, hvor mange de havde forsøgt at hverve. Jeg går ud fra, at de syntes, jeg var håbløs og ikke ville spilde penge på mig.«