Ekspert om brystkræftsvigt i Ringsted: Vi kommer til at se flere af den slags sager

Det er et tegn på en usund kultur, når lægerne på Ringsted Sygehus undlod oplysninger i kvinders journal og gav dem mangelfulde brystkræftundersøgelser, siger ekspert i sundhedsjura.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als

Lægerne har dækket over noget, de burde have gået direkte til ledelsen med. Mens sagen om Ringsted Sygehus og de manglende brystkræftundersøgelser til 735 kvinder ruller, har det ifølge Jyllands-Posten også vist sig, at læger på sygehuset har undladt at skrive oplysninger ind i kvindernes journal for at skjule de mangelfulde undersøgelser.

De pågældende læger kan nu risikere at få en disciplinærsag på halsen for noget, de fra begyndelsen skulle have sagt videre til sygehusledelsen, vurderer sundhedsjurist fra Syddansk Universitet Kent Kristensen.

Det er som nyt i sundhedsloven klart fastsat, at regionerne har et organisatorisk ansvar, og det er i loven klart præciseret, at det også gælder et ansvar for, at det sundhedsfaglige personale kan udføre opgaverne fagligt forsvarligt, lyder hans pointe.

»Lægerne burde her have sagt nej. Det er åbenbart forkert, at der ikke er nogen, som melder opad i systemet og siger, at undersøgelserne ikke opfylder kravene til faglig forsvarlighed. Det er set med mine øjne en usund kultur, og jeg undrer mig over, at der ikke er nogen på pågældende afdeling, der reagerer på det og melder fra.«

Sagen fra Ringsted Sygehus viser ifølge ham, at man har haft begrænsede ressourcer i forhold til brystkræftundersøgelserne. Derfor har man fravalgt ultralydsscanningen og den kliniske undersøgelse, der sammen med mammografien ellers udgør de tre undersøgelser i de nationale, kliniske retningslinjer.

»Det er en beslutning, man har taget på afdelingen for at få budgettet til at hænge sammen, men den beslutning er i strid med de lægefaglige retningslinjer. Mammografien kan ikke stå alene og de mangelfulde undersøgelser har for nogle kvinder haft den konsekvens, at man har overset en brystcancer.«

Kommer vi til at se flere af den her slags sager?
»Ja, det gør vi, fordi der er en ressourcemangel, og personalet rundt omkring vil afprøve andre løsninger for at få patienterne igennem. Det er ikke kun et spørgsmål om at tilføje flere penge eller menneskelige hænder. Måske skal man se på, hvordan man frigjort mere lægetid i forhold til de andre opgaver, der skal løses. Det handler helt grundlæggende om, hvordan man indretter og organiserer sig. Oplevelsen af knaphed på tid skyldes mange forskellige forhold.«

Sig det ærligt

Kent Kristensen nævner selv den tidligere sag om de hemmelige koder, hvor patienter ikke fik adgang til intensivafdelingen på baggrund af alder og brug af handicaphjælpemidler, fordi alle sengepladser var optaget.

»Der kom den menneskelige faktor også i spil, hvor de ansatte tog ansvaret på sig og lagde forkerte oplysninger til grund for beslutning om at afvise patienterne som intensivkandidater. Det korrekte havde i den situation været at henvise patienterne, hvis de opfyldte kriterierne og at tilbyde dem en ventelisteplads, hvis ingen ledige sengepladser er til rådighed.«

Den menneskelige faktor er den, der gør, at læger og andet personale går imod reglerne og selv tager en beslutning ude på afdelingerne.

»Det er ikke uvant, at vi ser læger og andre sudhedspersoner, der tager et ansvar på sig. Det bliver til en usund kultur, når det sker i det skjulte, og der ikke er nogen, der melder fra over for ledelsen. Det, der sker, er, at sundhedspersonalet så at sige presser den lige til kanten og også som her går over den, fordi lægerne tager et ansvar på sig, som de i sidste ende ikke kan forsvare. Lægerne arbejder ud fra en misforstået loyalitet. Det er usundt.«

En anden konsekvens af, at man dækker over de faktiske udfordringer er, at man sender problemerne videre i systemet.

»Det er kontraproduktivt, fordi undersøgelserne skal foretages et andet, nyt sted. Det betyder mere papirarbejde, nye henvisninger og tid fra andre patienter. Man kommer til at dække over noget, der er åbenbart forkert. I sidste ende gnaver det voldsomt i tilliden mellem læger og patienter,« siger Kent Kristensen.