Det var klart i strid med offentlighedsloven, da Justitsministeriet i maj 2018 gav Berlingske afslag på aktindsigt i en rapport, som et embedsmandsudvalg havde afsluttet i begyndelsen af marts.
Det siger Oluf Jørgensen, ekspert i offentlighedsloven og tidligere medlem af regeringens offentlighedskommission.
»Ombudsmanden har gang på gang understreget, at aktindsigt skal gives hurtigt, og det fremgår også af de nye regler i offentlighedsloven,« siger han.
Oluf Jørgensen mener desuden, at Justitsministeriet, hvor landets dygtigste jurister er samlet, ikke kan henholde sig til, at en rapport, som er sendt til et centralt regeringsudvalg og stemplet som endelig, kan hævdes ikke at være færdig.
Rapporten, som Justitsministeriet forøgte at holde hemmelig, indtil Berlingske mandag kunne offentliggøre indholdet, er udarbejdet af et tværministerielt udvalg, som regeringen nedsatte i foråret 2017.
Udvalget skulle kulegrave de mange hjemler, som er indføjet i loven for at myndighederne kan gennemføre tvangsindgreb og kontrol over for borgerne.
Hele tre ministre var med til at sætte udvalgsarbejdet i gang med skarpe udtalelser, og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) havde højprofileret temaet om hjemmets ukrænkelighed og myndighedernes mange »stasiagtige« kontrolbesøg, da han blev valgt som ny formand for Konservative.
Da embedsmændenes rapport lå færdig 2. marts i år, viste den et rekordstort antal hjemler til tvangsindgreb i lovgivningen – omkring 500. Alene i 2017 var antallet af bestemmelser, der omhandler tvangsindgreb, indføjet yderligere 46 gange i forskellige love.
Samtidig havde embedsmændene i udvalget – som opdraget lød – spurgt kollegerne i de berørte ministerier, om der var nogen af bestemmelserne på deres område, som man kunne undvære.
Og det mente de stort set ikke. 27 af de omkring 500 hjemler til tvangsindgreb kunne fjernes, men en gennemgang foretaget af tænketanken Justitia, viser at 23 af dem ikke var i brug eller allerede fjernet.
Da rapporten derfor i foråret havnede på bordet i regeringens magtfulde økonomiudvalg, besluttede ministrene, at det var en ommer.
Det lyder fuldstændig barokt, at en færdig rapport som er handlet af i embedsmandssystemet, ikke er tilgængelig via en aktindsigt.Lars Werge, formand Dansk Journalistforbund
Resultatet var ikke tilfredsstillende, og udvalget måtte derfor igang igen. Det blev bedt om at levere flere forslag til, hvordan antallet af dispensationer fra grundlovens bestemmelser om boligens ukrænkelighed kunne nedbringes.
Rapporten, som udvalget med store typer på forsiden havde kaldt »endelig rapport«, og som udvalget selv ifølge en kilde i administrationen mente var færdig, blev samtidig vurderet som »ikke færdig«.
Den manøvre betød umiddelbart to ting.
For det første, at det tværministerielle udvalg blev sat i gang med kulegravningen en gang til – et arbejde, der meget vel kan strække sig over på den anden side af næste valg, der skal afholdes senest i sommeren 2019.
Og for det andet, at rapporten med de for regeringen utilfredsstillende konklusioner ikke kunne offentliggøres og udleveres til pressen.
Da Berlingske derfor 30. maj i år søgte om aktindsigt i rapporten, var meldingen, at den ikke var færdig, derfor blev der givet afslag. Den samme besked kom ministeriet med ved lignende henvendelser i september og november.
Og selv om Berlingske nu har offentliggjort indholdet af den »endelige rapport«, så er den set med justitsminister Søren Pape Poulsens øjne endnu ikke færdig.
I Justitsministeriets logik er en rapport først færdig, når den har fået en ministers godkendelse. Men den er helt gal, mener Oluf Jørgensen.
»Efter min klare vurdering er rapporten færdig. Det er jo derfor, den er afleveret til regeringens økonomiudvalg, og når det endda fremgår af rapporten, at den er at betragte som endelig, så burde der ikke være tvivl. At regeringens økonomiudvalg gerne vil have den ændret eller tilføjelser indføjet ændrer ikke på, at den er afleveret og dermed omfattet af aktindsigt,« siger han.
Oluf Jørgensen henviser til en sammenlignelig sag i 2017, da en arbejdsgruppe af embedsmænd i uddannelses- og forskningsministeriet trak en aktindsigt i langdrag, så indsigten først blev givet, da regeringen var klar til at præsentere sit forslag til fremtidig håndtering af dansk atomaffald.
Ombudsmanden gik ind i sagen og beskrev det som »særdeles krititisabelt« og understregede, at et af de grundlæggende formål med offentlighedsloven er, at medier kan sætte problemer til debat på et oplyst grundlag, uanset om det er ubelejligt for myndighederne.
Berlingske har nu sendt den aktuelle sag om tvangsindgreb til vurdering hos Folketingets Ombudsmand. Også formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge mener, at det er en ulovlig procedure.
»Det lyder fuldstændig barokt, at en færdig rapport, som er handlet af i embedsmandssystemet, ikke er tilgængelig via en aktindsigt. Når indholdet er et, som politikerne ikke bryder sig om, så ligner det en meget bevidst handling, at man på den måde trækker den i langdrag. En ting er den politiske behandling, noget andet er, hvad embedsmændene er nået frem til – det må der være adgang til,« siger han.
Det har heller ikke tirsdag været muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen. Justitsministeriets presseafdeling henviser til et indlæg, som ministeren har sendt til Berlingskes debatredaktion – et indlæg, der ikke forholder sig til afslaget på aktindsigt.
For nylig droppede justitsministeren en anden af sine mærkesager, nemlig en fornyelse af offentlighedsloven, der de seneste år er blevet kraftigt kritiseret for at være alt for lukket.
