Efter samtykkelov sigtes langt flere for voldtægt

I 2021, det første år med en samtykkelov, steg anmeldelser af voldtægt kraftigt. Det samme gjorde sigtelserne.

En samtykkelov var i længere tid før vedtagelsen et varmt emne i både befolkningen og på Christiansborg. Her demonstreres der i sommeren 2020. (Arkivfoto) Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Antallet af anmeldelser og sigtelser i forbindelse med voldtægtssager steg i 2021. Endda i voldsom grad.

Fra 2020 til 2021 gik tallet af anmeldelser fra 1392 til 2110, og når det kommer til sigtelserne, tegner sig samme tendens.

I 2020 blev 1078 sigtet for voldtægt, mens det i 2021 gjaldt for 1678.

Det viser tal fra Rigspolitiet, opgjort indtil den 5. januar i år.

2021 var det første år med en decideret samtykkebestemmelse, den trådte i kraft 1. januar sidste år.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) tolker det som et klart udtryk for, at den omtalte lov virker.

»Jeg tror, at de mange nye anmeldelser og stigningen på over 50 procent er udtryk for, at man er blevet mere tryg ved at anmelde voldtægter.«

»Man er blevet opmærksom på, at man ikke skal finde sig i seksuelle overgreb, og man skal ikke finde sig i uønsket seksuel kontakt,« siger han.

Samtykkeloven trådte i kraft den 1. januar 2021 og har altså været gældende i et år.

Hos Sex og Samfund kalder national chef Lene Stavngaard tallene et udtryk for, at »samtykkeloven har sejret«.

»Det er et kæmpe skift, og det er jo også en ret stor succes, at der er flere, der tør at anmelde,« siger Stavngaard.

Også Trine Baumbach, professor i strafferet på Københavns Universitet, ser en effekt af samtykkeloven.

Baumbach tilføjer, at retssystemet er blevet langt bedre klædt på i sager om voldtægt, siden samtykkeloven blev indført.

»Der skal ikke længere føres bevis for, at kvinden var passiv, og at hun faktisk var psykisk eller fysisk ude af stand til at modsætte sig samleje. Nu er det nok, at der kan føres bevis for, at der ikke forelå et samtykke.«

Men stigningen i anmeldelser og sigtelser siger intet om, hvorvidt flere sager rent faktisk fører til dom.

Den kraftige stigning tyder dog på, at det er tilfældet, mener Nick Hækkerup.

»Anmeldelserne er steget med over 50 procent. Hvis vi tager sigtelserne, hvor politiet siger, at her vil vi gå videre med sagen, er det steget endnu mere – omkring 55 procent.«

»Vi har til gode at se tallene fra domstolene. Men det skulle være underligt, om politiet vurderer fejlagtigt i denne her situation,« siger Nick Hækkerup.

/ritzau/