Efter milliardbesparelser på ældre: Derfor tager familien ikke over, når hjemmehjælpen svigter

Trods et stigende antal svage ældre er der ifølge Ældre Sagen sparet 3,38 mia. kr. på hjemmehjælpen de seneste ti år, men det er ikke muligt for de ældres børn at træde til.

Familien kan ikke løfte opgaven, når der bliver sparet på hjemmeplejen. Der er blevet flere svage ældre, men der er ifølge Ældre Sagen blevet sparet 3,38 mia. kr. på hjemmeplejen siden 2007. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Det er blevet langt sværere for svage ældre at få hjemmehjælp, og der er ikke andre, der tager over.

Sådan lyder konklusionen på side 27 i en meget omtalt rapport, »Hjælp til  svage ældre« fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Hjemmehjælp er blevet sværere at få, men børn eller anden familie træder ikke til og hjælper med de opgaver, som hjemmehjælpen ellers skulle hjælpe med.

I 2007 sagde knap 43 pct. af de adspurgte svage ældre, at de fik praktisk hjemmehjælp. I 2017 var tallet faldet til knap 25 pct. I samme periode er der ifølge Ældre Sagen blevet sparet 3,38 mia. kr. på hjemmehjælpen, selv om både antallet af ældre og antallet af svage ældre er steget betydeligt, mens antallet af svage ældre, der får praktisk hjælp af deres børn eller anden familie, er konstant.

»Men de pårørende gør faktisk, hvad de kan,« forklarer chefkonsulent i Ældre Sagen Marie Lilja Jensen.

Hvorfor kan de ældres børn og anden familie ikke hjælpe mere?

»I Danmark har vi en høj erhvervsfrekvens, og i de fleste familier har både mænd og kvinder fuldtidsarbejde. Derfor er der ikke overskud til, at den ene, der eventuelt går derhjemme og ligesom har de uformelle arbejds- og omsorgsopgaver, går ind og tager pårørendeopgaver,« siger Marie Lilja Jensen.

»Det vil man muligvis se i lande længere sydpå. Her vil du se, at der er en meget lavere grad af kvinder, der er på arbejdsmarkedet. Derfor er der en tradition for, at det i høj grad er kvinderne, der løser de her omsorgsopgaver, og derfor har de også en mindre veludviklet ældrepleje,« siger chefkonsulenten.

Afstand og job kommer i vejen

KMD lavede i samarbejde med Ældre Sagen og Pårørende i Danmark så sent som i november 2018 en undersøgelse af pårørende til ældre. Den viste umiddelbart et helt andet resultat end Vives rapport. Men kun umiddelbart.

Vives rapport er baseret på, hvad de ældre oplever. I Ældre Sagens og KMDs undersøgelse er erhvervsaktive pårørende, der hjælper mere end en-to timer om ugen, blevet spurgt, og her viser det sig, at 49 pct. hjælper to-tre timer om ugen, 25 pct. hjælper fire-seks timer om ugen, og 25 pct. hjælper syv timer om ugen eller mere.

»Men det er ikke samme type hjælp, de er blevet spurgt til, og man skal se det som to forskellige former for hjælp,« siger Marie Lilja Jensen.

»De pårørende til svage ældre står ofte for kontakten til systemet, de fragter til og fra læge og sygehus, og de sørger for, at der er styr på økonomien. I vores undersøgelse kan vi se, at de pårørende familiemedlemmer gør, hvad de kan. Ofte slider det også på dem,« siger Marie Lilja Jensen.

Men det er vel også et valg, hvor meget ansvar man vil tage for sine svage ældre forældre?

»Både og, for det handler også om den måde, vi har valgt at indrette vores land på,« siger Marie Lilja Jensen.

»Vi bor ikke nødvendigvis tæt på vores forældre i dag. Det kan jo godt være, at der sidder en pårørende i København og har sin mor i Aarhus og derfor ikke kan være der og gå ind og dække de behov. I hvert fald ikke i hverdagen, hvor der brug for praktisk hjælp,« siger Marie Lilja Jensen.

»Og så handler det om de modeller, vi har lavet for vores arbejdsliv i forhold til at have et almindeligt liv med en husholdning og egen kernefamilie. Det kræver tit to indtægter. Så er der forskellige ting omkring afstand og husstandsindtæger, som også spiller ind.«

Fem omsorgsdage fra EU

Det kunne man selvfølgelig lave om. Presset på kommunernes udgifter til hjemmepleje vil stige i fremtiden, men hvis man går rundt og forestiller sig, at man i fremtiden kunne få pårørende til at påtage sig et større ansvar i forhold til kommunerne, skal man være klar til at lave hele det danske arbejdsmarked om, mener Ældre Sagen, og det vil sænke produktiviteten.

»Spørgsmålet er, om man så er interesseret i det i en periode, hvor vi samtidig har mangel på arbejdskraft generelt i samfundet. Spørgsmålet er, om det egentlig ikke bedre kan betale sig at have noget ordentlig hjemmehjælp, som gør, at både de ældre og de pårørende kan være trygge ved den hjemmehjælp, som de ældre har brug for,« siger Marie Lilja Jensen.

Chefkonsulenten påpeger, at der faktisk er hjælp til pårørende på vej fra EU.

»Nu er der kommet et EU-direktiv om omsorgsdage til pårørende,« fortæller hun med henvisning til Europa-Kommissionens Work-life balance-direktiv, der egentlig handler om barselsorlov.

Men direktivet har også et afsnit, der handler om »omsorgspersoner«.

»Vi er også blevet enige om EU-bestemmelser om orlov for omsorgspersoner med fem dage pr. arbejdstager om året som en ny ret for arbejdstagere,« står der i den danske udtalelse om direktivet.

Altså fem fridage pr. arbejdstager til at tage sig af svage ældre familiemedlemmer.

»Og det vil gøre en stor forskel, men det løser ikke problemet med utilstrækkelig hjemmehjælp fra det offentlige,« siger Marie Lilja Jensen.