Efter halvandet år giver Magnus Heunicke omsider interview i minksagen: »Jeg er ikke enig i den vinkel, du laver«
Medierne har givet den berømte minkvariant cluster 5 alt for meget opmærksomhed og dermed også fortegnet den sundhedsfaglige trussel, som regeringen stod over for, da man aflivede alle landets mink og lukkede Nordjylland ned i november 2020. Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S), efter at han i halvandet år ikke har villet stille op til interview om sagen.




