Efter dokumentation af shariaskilsmisse: Odense Kommune politianmelder nu imam
Odense Kommune har valgt at politianmelde imam Abu Bashar for psykisk vold, fordi han står bag en skilsmissekontrakt mellem et muslimsk ægtepar. Kontrakten er udarbejdet ud fra muslimske shariaregler. Af kontrakten fremgår det blandt andet, at kvinden kan miste forældremyndigheden, hvis hun gifter sig igen, og hun skal betale tusindvis af kroner til manden for at opnå skilsmisse.