Dommen over Emilie Mengs morder viser noget helt centralt om politiets nye muligheder
Analyse: Dommen mod Philip Westh lærte os, hvor meget DNA, digitale spor og overvågning betyder i opklaring af de alvorligste kriminalsager.

Analyse: Dommen mod Philip Westh lærte os, hvor meget DNA, digitale spor og overvågning betyder i opklaring af de alvorligste kriminalsager.

En af Danmarkshistoriens værste serieforbrydere har modtaget sin dom.
33-årige Philip Patrick Westh blev fredag kendt skyldig i drab, voldtægt, bortførelse og usømmelig behandling af lig, begået over en periode på syv år. Han blev idømt fængsel på livstid. Retten fandt ham skyldig i tæt ved samtlige dele af et ti sider langt anklageskrift, der vidner om grusomme forbrydelser begået mod tre teenagepiger, herunder drabet på Emilie Meng i 2016. Han har anket sin dom til landsretten.