Dødstallet stiger brat: »Sverige kan være på vej et værre sted hen end Danmark«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, som i denne tid alle er præget af den omsiggribende coronavirus.

 
Sverige har valgt en meget anderledes tilgang til coronavirus. Video: CNN, Reuters/Ritzau Scanpix, redigering: Caroline Nørkjær Fold sammen
Læs mere

Godmorgen og velkommen til den 22. dag i en besynderlig virkelighed. 11. marts var dagen, da Mette Frederiksen annoncerede lukningen af Danmark, og effekten af 11. marts er det, eksperterne taler om.

I Berlingske vurderer formanden for Lungeforeningen, Torben Mogensen, ganske bemærkelsesværdigt, at hvis den positive udvikling fortsætter, vil der blot dø mellem 200 og 300 danskere. Torben Mogensen taler om effekten af 11. marts, og han er imponeret over den.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at antallet af covid-19-relaterede dødsfald vil ende mellem 1.680 og 5.600, og den vurdering hælder professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, også mere til.

»Man skal passe meget på. Det kan være, at antallet lige pludselig om et par uger stiger eksponentielt,« siger Jes Søgaard, som altså er meget forsigtig i sin optimisme.

Det er altså ret usikkert, men det giver i det mindste mulighed for at læse dagens triste tal med henholdsvis forsigtig optimistiske og meget optimistiske briller. Hvor langt er epidemiens udvikling målt i antallet af døde? I det mest optimistiske scenarium er vi halvvejs, i det knap så optimistiske scenarium er der langt igen.

Mens du sov

Det seneste døgn er der registreret 884 dødsfald i USA. Det er det hidtil højeste antal dødsfald på et døgn i landet, viser en opgørelse fra Johns Hopkins University natten til torsdag dansk tid. USA har samlet set over 5.000 dødsfald som følge af virussen. Det er anden dag i træk, at USA registrerer over 800 dødsfald på et døgn.

Og så er FNs klimatopmøde COP26, der skulle have fundet sted i den skotske by Glasgow i november, udskudt til 2021 på grund af coronavirus. Det bekræftede den britiske regering i en meddelelse sent onsdag aften.

Dagens tal

  • Antal bekræftede smittede i Danmark: 3.107 (ud af 27.109 testede personer).
  • Indlagte i alt i Danmark: 535.
  • Indlagte på intensiv i Danmark: 146.
  • I respirator i Danmark: 129.
  • Antal døde i Danmark: 104.
  • Antal bekræftede smittede på verdensplan: 937.170.
  • Antal døde på verdensplan: 47.235.

Og så er der kommet helt nyt talmateriale. Det har taget lidt tid at finde ud af, hvordan man opgør det på en sikker måde, og der er bygget en algoritme med det ene formål at producere et tal for, hvor mange danskere der har overstået en covid-19-infektion. I aftes offentliggjorde Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut så det længe ventede tal: 894 er blevet raske.

Dødstallet i Sverige stiger

Vores naboland har valgt at bekæmpe coronavirussen lidt anderledes end os. Landet er ikke i samme grad lukket ned, og i går kunne den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, på et pressemøde konstatere, at dødstallet steg brat med 59 døde onsdag.

Det gør speciallæge i infektionsmedicin ved Aarhus Universitetshospital, Christian Wejse, bekymret på vort broderfolks vegne.

»Man begynder at få fornemmelsen af, at Sverige kan være på vej et værre sted hen end Danmark,« siger han til Berlingske.

Men i Aftonbladet kan man læse, at de svenske eksperter er mindre bekymrede. Tom Britton, som er professor i matematisk statistik ved Stockholms Universitet og forsker i, hvordan smitsomme sygdomme opfører sig i befolkninger, ser ingen tegn på, at Sverige skulle være på vej mod italienske eller spanske tilstande, og så har han lavet et interessant regnestykke.

Han mener, at halvdelen af den svenske befolkning vil være smittet inden udgangen af april, og så er der ikke langt til såkaldt flokimmunitet. Hvis en tilstrækkelig stor del af en befolkning har antistoffer mod coronavirussen, vil den ikke kunne sprede sig. Uden restriktioner på befolkningen regner man med, at hver coronasmittet patient smitter 2,5 andre mennesker. Derfor vil man opnå flokimmunitet, hvis 60 procent af en befolkning har antistoffer mod virussen, og det forventer matematikprofessoren vil ske inden udgangen af maj.

Det er en noget anden tidshorisont end den langsomme genåbning af Danmark, som eksperter i øvrigt advarer imod.

Masker til lungepatienter under genåbning

Det gør de igen i dag i Berlingske, hvor formanden for intensivlægerne i Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, Joachim Hoffmann-Petersen, er bekymret for kapaciteten på landets intensivafdelinger, hvis man kommer til at åbne for hurtigt.

»Vi er hele tiden fire uger bagefter. Derfor skal man tænke sig rigtigt grundigt om og kigge helt ned i detaljen, når man skal beslutte sig for, hvor der skal åbnes op. Hvis for eksempel dagplejemødre har tre til fire børn, og de holder sig væk fra legegrupper, så vil risikoen for smitte fra den ene dagplejemor til den næste være begrænset. Men har man en vuggestue med 50 børn, der render rundt, vil der ikke være grænser for, hvor hurtigt de kan smitte hinanden,« siger han til Berlingske.

I samme artikel anbefaler formanden for Lungeforeningen, Torben Mogensen, at kronisk syge patienter bør holdes i isolation under genåbningen af samfundet og i øvrigt beskyttes med masker.

Uvidenhed skaber uenighed blandt forskere

Forskellen mellem den langsomme genåbning af Danmark og den svenske ambition om flokimmunitet afspejler en grundlæggende uenighed mellem forskere i epidemier. Og uenigheden skyldes uvidenhed. Denne type virus er ny, og der dukker hele tiden ny viden op, samtidig med at de ubesvarede spørgsmål hober sig op. Derfor er eksperter nødt til at vælge, hvilken strategi de tror mest på, og ikke alle eksperter tror på Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Nogle tror på nedlukning og inddæmning, nogle tror på flokimmunitet, og så er der mellem yderpunkterne i øvrigt rum til utallige strategier og justeringer.

»Præmissen er, at vi faktisk ikke ved ret meget om virussen. Vi har ikke belæg, vi har ingen evidens, vi har ingen gamle erfaringer,« siger læge Bjørn Melgaard, der tidligere var chef for WHOs vaccineprogram i en årrække til Berlingske og fortsætter:

»Derfor tager de forskellige eksperter udgangspunkt i det, de tror, man kan bruge til sammenligning, og prøver at teoretisere ud fra det. Afhængig af hvor ens ekspertise og egen holdning ligger, så vil der være forskellige meninger. Men det basale er, at vi ved det ikke.«

Læs mere om eksperternes tro og uenighed her.

WHO: Isolér nu de syge

I Politiken råber WHO igen højt med gode råd, som ikke bliver fulgt. De syge skal isoleres og ikke bare være hjemme, hvor de kan smitte andre familiemedlemmer.

Dale Fisher, professor på det nationale universitetshospital i Singapore og formand for et ekspertnetværk, der rådgiver WHO om globale sygdomsudbrud, anser isolation af de syge for det vigtigste tiltag til at bekæmpe smitten.

»Vi kan sige test, test, test igen og igen. Men hvis vi lader folk tage hjem igen, er der ikke megen pointe i det. Vi er nødt til at handle på resultatet af testen,« siger han i et interview med Politiken.

Huslejekrig bryder under krisen

Imens eksperterne diskuterer, trækker krisen i langdrag. Nationalbanken offentliggjorde i går tre scenarier for dansk økonomi. I det mest positive scenarium falder Danmarks BNP med tre procent, og i det mest dystre scenarium falder det med svimlende ti procent.

Det gør allerede ondt på landets erhvervsdrivende, der lukker og fyrer på stribe. Nogle kæmper for at holde sig oven vande, og Danmarks rigeste mand, Anders Holch Povlsen, annoncerede i sidste uge, at tøjgiganten Bestseller ikke havde råd til at betale husleje under krisen.

Bestseller er ikke det eneste firma, der vælger ikke at betale husleje, og EjendomDanmark advarer nu imod, at huslejekrigen kan få voldsomme konsekvenser.

»Først er der en butik, der ikke får nogen penge i kassen. Så stopper den med at betale husleje til ejerne. Men kæden stopper jo ikke der. Hvis udlejerne oplever det fra mange af deres lejere, så kan de igen få problemer med banken. Dominobrikkerne begynder at vælte i sådan en situation,« siger administrerende direktør i EjendomDanmark, Jannick Nytoft, til Berlingske.

Grøn genstart

I Jyllands-Posten forsøger en række partier at presse regeringen til at sætte gang i en større grøn investeringspakke for at få gang i økonomien, når Danmark engang er genåbnet.

Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og de Konservative vil have investeringer i elstandere til elbiler, energirenovering af boliger og flere vindmøller. Michael Svarer, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, tvivler nu på, om vindmøller vil have den store effekt.

»»Det løfter ikke aktiviteten i samfundet særlig meget. Det er relativt få arbejdspladser, det handler om,« siger han og peger i stedet på skattelettelser som et andet effektivt redskab, hvis de ellers tilrettelægges, så folk ikke bare sparer penge op.

Hjælpepakke til danske medier

Coronakrisen har været hård mod de danske medier, og flere har været nødsaget til at fyre medarbejdere. Det gælder blandt andet netmediet Altinget og Berlingske Media, som huser Berlingske, B.T. og Weekendavisen. Også lokalavisen Helsingør Dagblad er blevet så hårdt ramt, at avisen risikerer at lukke i slutningen af april, hvis ikke avisen finder en ny ejer.

For at komme medierne til hjælp blev et flertal i Folketinget onsdag aften enige om en hjælpepakke til den danske mediebranche, skriver Ritzau.

»Kompensationsordningen vil forhåbentlig betyde, at vi kan undgå flere medielukninger, og at vi kan undgå reduktion i antallet af udgivelser, afskedigelser og i sidste ende tab af arbejdspladser« siger Jesper Rosener, der er formand for brancheorganisationen Danske Medier og administrerende direktør i Jysk Fynske Medier.

Det forventes, at hjælpepakken vil komme til at koste omkring 180 millioner kroner i 2020, men der er ikke noget loft.

Det er både trykte og digitale dagblade, fritstående digitale nyhedsmedier, ugeaviser, kommercielle radioer, magasiner og fagblade, som kan søge om at få dækket en del af de tabte annoncekroner.