DMI: Hvid jul og frost bliver sjældent i fremtiden

Ved slutningen af århundredet er der ifølge nye klimatal udsigt til færre frostdage og flere hedebølger.

Hvid jul bliver endnu mere sjælden i fremtiden, hvor der er udsigt til en generel temperaturstinging på 3,5 grad året rundt. Det viser DMI's prognose for klimaet i Danmark ved slutningen af dette århundrede. (Arkivfoto). Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Muligheden for hvid jul og et snedækket Danmark hænger i en tynd tråd i fremtiden.

Det forudser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), der har opdateret sit klimaatlas med prognoser for, hvordan fremtidens klima kan blive i Danmark frem mod slutningen af dette århundrede.

Her ser vi frem til en generel temperaturstigning på 3,5 grad, hvis CO2-udledningen fortsætter som nu.

Det vil betyde mindre frost om vinteren. I dag har vi gennemsnitligt 80 dage med temperaturer under frysepunktet om året, men det vil falde til omkring 30 dage.

Det fortæller Rasmus Anker Pedersen, der er konstitueret daglig leder af klimaforskning hos DMI.

»Sandsynligheden for snefald reduceres, og ligeså med sandsynligheden for at sneen bliver liggende, når den falder. Så samlet set bliver det endnu mere sjældent med hvid jul,« siger han.

»Når frosten forsvinder betyder det desuden, at vækstsæsonen, hvor man kan regne med at dyrke jorden, bliver markant længere. I øjeblikket er den otte måneder, men den kan stige til 11 måneder.«

Om sommeren vil de varmeste dage gå fra at være omkring 29 grader til omkring 33 grader. Hede- og varmebølger bliver mere almindelige, og den nedbør, der falder om sommeren, vil i højere grad falde i kraftige byger.

»Vi ser frem mod en markant stigning i kraftige byger og op til 70 procent flere skybrud. Det kan betyde, at regnen ikke optages i jorden på samme måde, som hvis det regner mere jævnt,« siger Rasmus Anker Pedersen.

Derudover viser opdateringen af DMI's klimaatlas også, at de stormfloder, der normalt sker hvert 20. år, ved slutningen af århundredet kan forekomme hver eller hvert andet år.

Prognoserne kan anses som et værktøj til at forberede kommunernes arbejde med klimatilpasningen.

»Men det kan også bruges som en motivation til at reducere udledningen af CO2, fordi klimaatlasset sammenligner fremtidsscenarier med forskellig CO2-udledning,« siger Rasmus Anker Pedersen.

/ritzau/