Det store lampetyveri: Gerningsstedet var Politigården, og den skyldige var politiassistent

2.699 sager endte i 2018 hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Én af de sager, som gennemgås i myndighedens nye årsberetning, er lampetyveriet på Københavns Politigård.

En politiassistent ribbede sin egen arbejdsplads – Politigården i København – for dyre lamper. Sagen oprulles i Den Uafhængige Politiklagemyndigheds nye årsberetning 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Gerningsstedet er politigården i København.

Her forsvandt to antikke bordlamper af kobber i dagene 15.-18. juli 2016. Lamperne er tegnet af Aage Rafn, som specialdesignede dem til Københavns nyklassicistiske politigård.

Men endnu mere opsigtsvækkende viste det sig, at en af gerningsmændene var en politiassistent, som stjal fra sin egen arbejdsplads.

Sagen om det store lampetyveri rulles op i Den Uafhængige Politiklagemyndigheds årsberetning 2018, der netop er blevet offentliggjort.

Rapporten beskriver indgående, hvordan Københavns Politi tidligt i efterforskningen kom i kontakt med en person, som solgte en tilsvarende lampe på Bruun Rasmussen Kunstauktioner i september 2015. Vedkommende fortalte politiet, at han havde solgt lampen på vegne af en kammerat. Kammeraten viste sig at være politiassistent og ansat ved Københavns Politi.

Derudover opdagede politiet, at en anden person, som også kendte politiassistenten, havde solgt to tilsvarende lamper i henholdsvis december 2014 og 2015.

Derefter satte politiet for alvor kræfterne ind.

Og så kom en politikommissær i søgelyset

Politiassistenten blev anholdt og sigtet for tyveri af tre Aage Rafn-lamper fra Politigården, der blev solgt til en samlet værdi af 152.000 kr. Politiassistenten blev afhørt og erkendte delvist.

Boliger og arbejdspladser blev derefter ransaget. Internetsøgninger og henvendelser til auktionshuse blev gennemgået. Flere afhøringer blev gennemført, og det samme gjorde kriminaltekniske undersøgelser og gennemgang af Politigårdens videoovervågning.

Efterforskningen viste, at tyverierne var omfattende, og at personerne bag tilsyneladende havde god fornemmelse for, hvordan Politigården kunne ribbes for dyrt design. De to civile personer havde hver især – ud over Aage Rafn-lamper – indleveret en art deco-lampe med glaskugler til Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Lamperne blev i marts og september 2015 solgt for henholdsvis 17.500 kr. og 18.000 kr.

Samtidig erkendte en politikommissær, at han fra politiassistenten havde modtaget en lysekrone, der senere blev forsøgt solgt på både Bruun Rasmussen Kunstauktioner og Lauritz.com.

Under efterforskningen kom det frem, at Rigspolitiet i 1970 overtog en bygning, hvor der hang nogle andre uspecificerede lysekroner, der på et uspecificeret tidspunkt blev flyttet til et depotrum på Politigården. Efterforskerne fandt kun én lysekrone i depotet. Den var i stykker.

I april 2017 blev politiassistenten sigtet for tyveri af de tre lysekroner og to Aage Rafn-bordlamper, der forsvandt i juli 2016. Politiassistenten nægtede sig skyldig i de forhold. Han ændrede også sin tidligere forklaring og nægtede sig i april 2017 skyldig i tyveri af de tre Aage Rafn-lamper, som han i forvejen var sigtet for at have stjålet.

Samtidig blev politikommissæren sigtet for tyveri af en lysekrone, og de to civile blev sigtet for hæleri. Alle tre nægtede sig skyldig.

Sagen endte foreløbigt i Københavns Byret, hvor politiassistenten 7. september 2018 blev fundet skyldig og idømt seks måneders fængsel for tyveri af fem Aage Rafn-bordlamper og tre art deco-lysekroner fra sin egen arbejdsplads.

Politikommissæren blev idømt betinget fængsel i 40 dage for hæleri af en lysekrone. De to civile blev idømt betingede fængselsstraffe på 60 dage for hæleri af stjålne lamper.

Status er i dag, at begge politimænd og den ene civile har anket deres dom til landsretten.

Sagerne er et demokratisk sundhedstegn

I 2018 modtog Politiklagemyndigheden 2.699 sager, hvilket er en stigning på 52 pct. i forhold til 2012, hvor myndigheden blev etableret. Mistanken om stigende problematisk adfærd fra betjente foregriber Politiklagerådets formand – landsdommer Elisabeth Mejnertz – i sit forord til årsberetningen:

»Antallet af klagesager er ikke blevet mindre i 2018. Det er dog Rådets opfattelse, at dette primært kan tilskrives et øget kendskab til Politiklagemyndigheden, sådan at der ikke bare kan trækkes en parallel mellem antallet af klagesager og politiets adfærd og ageren,« skriver hun og fortsætter:

Elisabeth Mejnertz, landsdommer og formand for Politiklagerådet

»Antallet af klagesager er ikke blevet mindre i 2018. Det er dog Rådets opfattelse, at dette primært kan tilskrives et øget kendskab til Politiklagemyndigheden, sådan at der ikke bare kan trækkes en parallel mellem antallet af klagesager og politiets adfærd og ageren.«


»Både borgere, politi og politikere bør glæde sig over, at en tydelig synlighed af myndigheden manifesterer sig i antallet af henvendelser. Dette er en styrke i et demokratisk samfund, hvor der er etableret uafhængige organer, som holder øje med forskellige myndigheders ageren.«