»Det er helt uansvarligt«: Ny rapport får Ældre Sagen til at slå alarm – men det går den rigtige vej

Ældre Sagens direktør anerkender, at personalenormeringen på landets plejehjem generelt er øget de seneste to år, men han er bekymret for forskelle mellem kommunerne.

Bjarne Hastrup, direktør i Ældresagen, er bekymret for forskellene mellem kommunernes normering af personale på plejecentre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Der er kommet flere varme hænder i dagtimerne til at tage sig af de ældre på landets plejehjem.

Men Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, og fagforbundet FOA hæfter sig i forbindelse med resultatet af en ny undersøgelse, som de har bestilt hos Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, ved, at der er stor forskel på personalenormeringerne fra plejehjem til plejehjem.

Det opfatter du som et stort problem for beboerne. Men er det også et udtryk for, at nogle plejecentre er mere effektive end andre?

»Det har vi ikke fået analyser af, så det kan vi ikke se,« siger Bjarne Hastrup og tilføjer:

»Det, der bekymrer mig, er, at der, siden jeg var formand for Ældrekommissionen i 2012, er sket en vækst på 15 procent i antallet af 80-årige og derover. Til gengæld er der et par tusind færre plejehjemspladser. Det betyder, at plejehjemsbeboerne er tungere og svagere end dengang. Så det er en plejesektor med ganske voldsomme udfordringer – også i årene, der kommer.«

Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen

»I dag skal man igennem et nåleøje for at få en plads på et plejehjem.«


Men en normering i dagtimerne på 2,6 ældre pr. ansatte er vel ret favorabel?

»Tidligere, da jeg startede i Ensomme Gamles Værn, EGV, var normeringen en-til-en, så den har ændret sig markant over årene.«

Så hvad skal den efter din mening være?

»Det er svært i den her branche at opstille normer. Man kunne have en norm, der hed, at personalegruppen skulle have en størrelse, så anvendelse af psykofarmaka minimeres. Det er en indikator for kvalitet, for hovedparten af dem, der er på plejehjem i dag, er demente. Desuden må det være et mål, at vi får et arbejdsmiljø og en trivsel på plejehjemmene, der gør, at personalet har lyst til at være på fuld tid og blive et par år mere.«

Indspark i udligningsdebatten

Undersøgelsen fra Vive viser, at normeringen de seneste to år er gået en smule frem. Det kan vel ikke forklares med tendensen til, at beboerne bliver svagere?

»Det er en løbende udvikling. I dag skal man igennem et nåleøje for at få en plads på et plejehjem.«

Men så er normeringen også, som rapporten viser i, dagtimerne blevet bedre de seneste to år?

Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen

»Det værste eksempel er én nattevagt til 41 ældre. Det, synes jeg, er helt uansvarligt.«


»Ja, heldigvis. Det skal vi nikke til. Det, jeg er bekymret for, er den meget store spredning, der er mellem kommunerne. Det lægger sig op ad den diskussion, man lige nu har politisk om udligning mellem kommunerne. Måske skulle man have en mekanisme, der hedder, at man kigger på antallet af stærkt svækkede ældre – for eksempel med diagnosen demens.«

Så rapporten er i virkeligheden et indspark i forhandlingerne om en ny kommunal udligning?

»Ja, i meget høj grad. Det er en meget stor udgift for kommunerne, og den er voksende i de kommende år.«

Men mener du, at der skal være en minimumsnormering på plejehjem, som det nu er besluttet for daginstitutioner?

»Jeg vil hellere have, at man siger, at kun tre-fem procent af beboerne må få psykofarmaka, for vi ved, at det ikke er nødvendigt, og det vil betyde, at man på plejecentrene skal have den normering, der skal til for, at man ikke løber ud i sådan et misbrug.«

Når man ser på de 2,6 ældre pr. ansatte og sammenligner med vuggestuer, hvor man diskuterer at forbedre til tre børn pr. voksen, så lyder det som om, at normeringen på de danske plejehjem er ganske pæn?

»Det, som er alamerende, er uligheden. Og det skyldes, ifølge undersøgelsen, ikke sammensætningen af beboerne, men alene økonomien, som man har skåret kraftigt ned. Der er meget stor forskel fra kommune til kommune og fra institution til institution.«

Teknologi kan ikke løse alt

Undersøgelsen beskriver også en del ny teknologi, som kan erstatte personale, især om natten – for eksempel måtter, der registrerer, hvis en ældre står op – så er det ikke også et spørgsmål om at udbrede det mere?

»Man kan overvåge og skabe tryghed centralt fra. Men hvis en falder ud af sengen, så skal man have en, der løber ned og hjælper til. Med de her stærkt svækkede mennesker kan man ikke bare sige, at teknologien kan tage over.«

Men er du bekymret for, at der er for få nattevagter?

»Ja, dybt bekymret. De ældre sover ganske vist, men ikke på samme tid. Nattevagten skal både få dem, der er stået op, tilbage i seng og holde øje med, om nogle er blevet så sløje, at de skal på hospitalet for eksempel. Det værste eksempel er én nattevagt til 41 ældre. Det, synes jeg, er helt uansvarligt,« siger Bjarne Hastrup.