Det er forbudt at slå – forældre gør det alligevel

Hvert ottende småbarn opdrages med fysisk afstraffelse. Blandt etniske minoriteter er det hvert tredje.

Blandt etniske minoriteter er det hvert tredje barn, der udsættes for fysisk afstraffelse. - Det er rystende tal. Vi skal årtier tilbage for at finde tilsvarende tal blandt danske forældre, siger børneforsker Per Schultz Jørgensen. (Arkivfoto) Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da et politisk flertal i 1997 afskaffede revselsesretten, blev det strafbart for forældre at slå børn.

I dag, 25 år senere, sidder hænderne stadig løst i nogle familier, viser en ny undersøgelse blandt forældre til godt 50.000 børn mellem ni måneder og tre år.

Den er foretaget af Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

12 procent af børnene er inden for de seneste to måneder blevet rusket, dasket, slået eller smækket, fremgår det af forældrenes egne besvarelser i et spørgeskema.

Det svarer til hvert ottende barn.

I særlig risiko er børn af forældre, der er indvandret til Danmark, eller som er efterkommere.

I de familier har flere end hvert tredje barn oplevet en eller anden grad af fysisk straf. Det er en høj andel, siger seniorforsker Signe Boe Rayce i Vive.

»Det er vigtigt for et barns udvikling og trivsel, at det oplever forældrene som en tryg base, hvor det kan søge trøst og blive rummet – også når det føler vrede.«

»En hårdhændet opdragelse giver ikke barnet det fundament, og det øger risikoen for mistrivsel,« siger Signe Boe Rayce.

En af de stærkeste fortalere for lovændringen i 1997 var daværende næstformand i Børnerådet Per Schultz Jørgensen.

For ham vidner undersøgelsen om en forfejlet integration, hvor mange indvandrere og efterkommere er uden for arbejdsmarkedet og lever i parallelsamfund.

»Det er rystende tal. Vi skal årtier tilbage for at finde tilsvarende tal blandt danske forældre. Vi tager i dag for givet, at forældre opdrager med venlig og kærlig omsorg.«

»Men der er nydanskere, som lever i deres egen boble. Den udvikling, der er sket i børneopdragelsen, har vi ikke forstået at formidle til dem,« siger Per Schultz Jørgensen, der er psykolog og professor emeritus i socialpsykologi.

I Børnerådet bemærker formand Agi Csonka, at langt de fleste indvandrere og efterkommere ikke slår deres børn.

»Men når der stadig er så stort et mindretal blandt de etniske minoriteter, der gør det, er der helt sikkert behov for en målrettet indsats,« siger hun.

Hun kalder det et problem, at kommunerne griber mindre ind over for vold i minoritetsfamilier, end de gør, hvis volden sker i en etnisk dansk familie.

»I de tilfælde, hvor der er tale om alvorlig vold, skal der selvfølgelig slås hårdt ned, ligesom man gør i danske familier,« siger Agi Csonka.

I den mildere ende kan oplysning og dialog være vejen.

Regeringen har fokus på området i to nye aftaler om børns rettigheder og parallelsamfund ifølge socialminister Astrid Krag (S).

»Det må ikke være børn, der betaler prisen for en misforstået kultur af børneopdragelse. Helt grundlæggende skal vi have sørget for, at der ikke er parallelsamfund i Danmark med andre normer, hvor vold i børneopdragelsen er helt normalt,« siger hun.

Regeringen har allerede iværksat en undersøgelse og vil lancere et rådgivningstilbud til kommunerne om behandlingen af indvandrerfamilier samt et indsatshold til kommunerne.

/ritzau/