Det engelske sprog har invaderet det danske

Engelsk har længe været en stor del af det danske sprog. Nu viser ny forskning, at cirka ti procent af det danske sprog er lånt fra engelsk.

Film, app og T-shirt.

Det er ikke nyt, at det engelske sprog invaderer det danske. Alligevel viser ny forskning, at dansk rummer 12.000 lån fra engelsk. Det svarer til cirka ti procent af vores samlede ordforråd. Dette skal ses i forhold til, at en almindelig dansk ordbog indeholder 50.000 til 100.000 ord, og at vi har svært ved at undvære mange af de ord, der stammer fra engelsk. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Men i virkeligheden er ti procent ikke meget i forhold til et andet sprog, som dansk også stammer fra, forklarer Henrik Gottlieb, der er lektor ved institut for engelsk, germansk og romansk på Københavns Universitet til Berlingske.

»De ti procent er ikke meget i forhold til, at mellem 20 og 25 procent af de danske gloser stammer fra det tyske sprog. Der er dog mange af de engelske ord, der er nye, og som undrer folk,« siger Henrik Gottlieb.

Lektoren er sammen med 100 forskerkolleger i færd med at opbygge den globale anglicismedatabase Glad, hvor forskerne indtil videre har oplistet halvdelen ud af de anslåede 12.000 anglicismer.

Henrik Gottlieb skelner mellem aktive og reaktive anglicismer. Ved de aktive har man så at sige importeret et engelsk ord og ændret lidt på dette. De reaktive er tilfælde, hvor man ændrer det danske sprog i retning af, hvordan man på engelsk konstruerer sætninger eller sprog.

Et eksempel på en aktiv anglicisme er ordet »højttaler«, der kommer fra »loudspeaker«. Eksempel på reaktiv er »ekspert« fra det engelske ord »expert«. Standardformen på dansk ville være »fagmand«.

Der er især en bestemt grund til, at det engelske sprog i høj grad flyder ind over det danske, mener Henrik Gottlieb.

»Det er ikke sproget i sig selv, der gør forskellen, men sprogbrugerne, der frivilligt tager engelske ord ind. Danskere ser ikke længere engelsk som et fremmedsprog, og derfor mister danskere i stigende grad grebet om visse formelle og reelle elementer i deres eget sprog, mens de til gengæld er ret gode til engelsk,« siger lektoren.

Et eksempel er det, Henrik Gottlieb kalder »kodeskift«. Det er, når man skifter for sjov – og delvis i alvor – mellem engelsk og dansk. Det sker især, når brugere kommunikerer med hinanden over sociale medier. Man fletter så at sige sproget sammen.

»Engelsk har stor international magt, men engelsk har til gengæld ikke i sig selv kvaliteter, som andre sprog ikke har. Engelsk har eksempelvis færre ord. De har ikke engang et ord for formiddag,« siger Henrik Gottlieb.

Selv om mange engelske ord har invaderet det danske sprog, er der ikke stor sandsynlighed for, at det danske sprog uddør, forklarer Henrik Gottlieb.

»Så længe vi låner de ord, som er indholdsord og indlejrer dem i et dansk sprogsystem, tror jeg ikke, der sker det store. Problemet for det danske sprog opstår, hvis vi mister domæner og låner intime ord – for eksempel ord for årstider, farver, personlige stedord – altså at grammatikken bliver omringet af engelsk. Vil danskere i højere grad kommunikere på engelsk, kan der ligeledes opstå domænetab og derefter sprogtab. Det så man med det gamle irske sprog for hundrede år siden, men jeg tror ikke det sker med dansk.«