Der var ét fællestræk ved dem, der kom til ham, og det udnyttede han
Med en evne til at manipulere og hjernevaske radikaliserede han unge mennesker til en ideologi baseret på hellig krig. Men et fængselsophold ændrede alt for ham.

Med en evne til at manipulere og hjernevaske radikaliserede han unge mennesker til en ideologi baseret på hellig krig. Men et fængselsophold ændrede alt for ham.

Vi mødes første gang på Christians Brygge lige ved foden af Langebro, hvorfra vi bevæger os over mod Islands Brygge – af sikkerhedshensyn, som han forklarede i en sms.
Yaqoub Ali færdes nødigt til fods på Nørrebro og i Nordvestkvarteret i København. Det er nemlig særligt der, man finder de mennesker, han omgikkes, da han var en del af det radikaliserede, salafistiske miljø.