Der bliver færre engelske låneord i danske tekster

En optælling fra Dansk Sprognævn viser, at antallet af engelske låneord falder.

Avisforsider, Aviser - 2019112
En undersøgelse af tekstligt indhold fra aviser viser, at andelen af låneord i det danske sprog falder. (Arkivfoto). Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Mange ville muligvis tro det modsatte, men en ny optælling fra Dansk Sprognævn viser, at antallet af låneord i det danske sprog er for nedadgående.

Andelen af låneord udgjorde i år 2000 0,97 procent. I 2016 var det tal næsten halveret til i 2016 kun at være 0,58 procent. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Tallene stammer fra Dansk Sprognævns forskningsprojekt "Moderne importord i dansk", som seniorforsker Margrethe Heidemann Andersen er ansvarlig for, og som i næste uge offentliggøres i bogen "Yes, det er coolt".

- Det er min tese, at de nye ord, der kommer ind i sproget fra især engelsk, har så stærk nyhedsværdi og gør så meget opmærksom på sig selv, at vi bliver blinde for alle de danske ord, som står omkring dem, siger Margrethe Heidemann Andersen.

Hun ser samtidig en sammenhæng imellem den bekymring, især mange ældre sprogbrugere kan have i forhold til at skulle tilpasse sig forandringer som digitalisering og arbejdsplads-omstruktureringer, og den kendsgerning, at netop sådanne forandringer ofte ledsages af et ordforråd fyldt med engelske lån.

Dermed forstærkes bekymringen for det ene af bekymringen for det andet.

Det skal dog med i historien, at hendes ordoptælling ikke kun handler om engelske ord, men om alle udenlandske låneord i det danske sprog. Heraf er 8 ud af 10 ord dog engelske lån.

Det skal også med, at ord, der er kommet ind i dansk fra engelsk før 1945, for eksempel gentleman, ikke tæller med i optællingen.

Men da den store invasion af engelske ord fandt sted efter 1945, ændrer dette ikke voldsomt på udfaldet af undersøgelsen.

Endelig skal det med, at undersøgelsen kun omfatter tekstligt indhold fra aviser og for eksempel ikke talesprog eller moderne Facebook- og Twitter-sprog.

Til gengæld er det ikke kun journalisters og redaktørers sprog, der er med, men også læserbrevsskribenters, kronikørers og annoncetekstforfatteres sprog.

Og sidstnævnte bliver i øvrigt mere engelsksproget, viser undersøgelsen. Dette understreger, at det ofte er i kommunikationssituationer, som kan og skal virke anmassende, at de engelske låneord indfinder sig, fordi det akkurat er den effekt, ordene har.

/ritzau/