Den russiske nonne måtte bo her »så længe hun måtte ønske det« – en domstol har sat et foreløbigt punktum i årelang strid

Hvor ordret skal et testamente egentlig forstås? Det blev sat på prøve, da der fredag faldt dom i en årelang strid mellem fonden bag Hesbjerg Slot på Fyn og en russiskortodoks nonne.

Hesbjerg Slots hovedtrappe trænger til en særdeles kærlig hånd. Det samme gør slottets indre. Slottet blev bygget i renæssancestil i 1880-1881. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En enkelt lille sætning i et testamente har været skyld i en mere end 15 år lang strid, som domstolene nu har sat et foreløbigt punktum for.

I den står på den ene side ejeren af slottet, Hesbjerg Fonden, og på den anden side nonnen Amvrosija, som i perioder har boet på slottet, mens ejeren, Jørgen Laursen Vig, stadig levede.

Og i midten er så Hesbjerg Slot, som er i forfald og trænger til en meget kærlig hånd, der har måttet vente, fordi de to parter ikke kunnet nå til enighed i de mange år.

Da ejeren døde for knap 17 år siden, og hans testamente dermed trådte i kraft, lod en lille sætning forstå, at nonne Amvrosija havde ret til at bo og bede på slottet »saa længe hun maatte ønske det«. Hun havde i flere år arbejdet ihærdigt for et af de mange projekter, som ejeren interesserede sig for – blandt andet fred og den russiskortodokse kirke, lød begrundelsen. Det beskrev Berlingske i december 2021.

Efter at aftaleudkast er blevet kastet frem og tilbage mellem de to parter, ærkebiskoppen i Rusland og Patriarkatet i Moskva, gik Hesbjerg Fonden rettens vej for at få afklaret, om nonnen reelt har ret til at bo på slottet som følge af testamentet.

Her kom Retten i Odense fredag frem til, at nonne Amvrosija har ret til at bo på slottet, skriver TV 2.

I 2018 vurderede Odense Kommune, efter at Amvrosija havde henvendt sig, at der var risiko for, at bygningsdele og -materiale kunne styrte ned. Hesbjerg Fonden spærrede efter påbud fra kommunen slottet af med et hegn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph (arkiv).

I forvejen er slottet i forfald. Det er afspærret med hegn, fordi kommunen vurderer, at der er risiko for, at bygningsdele og -materialer kan styrte ned. Både udvendigt og indvendigt trænger det – mildest talt – til en kærlig hånd. Derfor bor nonnen der heller ikke.

Og ifølge fondens bestyrelsesformand, Bo Morthorst Rasmussen, vil tilstandene heller ikke ændre sig foreløbig.

Svampebefængt og i dårlig stand

​Det er virkeligheden efter nederlaget i retten, siger han til TV 2.

»Jeg synes, at det er ærgerligt for os, og det er ærgerligt for slottet, fordi vi nu ikke kan komme videre med de planer, vi har haft om slottet, og bruge det til det, vi egentlig havde ønsket – nemlig fredsforskning og mødested for alle religioner.«

For når fonden søger midler for at gennemføre renoveringen, mødes den med ønsker om, at de to parter indgår en fælles aftale, og derfor bakker mulige investorer ud, uddyber han over for mediet.

Men der er to forskellige versioner af, hvis skyld det er, at slottet er i forfald.

Jørgen Laursen Vig ønskede blandt andet et russisk kloster i sit slot, og faktisk kom de to parter frem til en aftale i årene lige efter hans død i 2005, fortalte Bo Morthorst Rasmussen til Berlingske sidste år. Den blev der dog sagt nej til, da den blev sendt til Rusland forbi ærkebiskoppen. Også et nyt forsøg på en aftale blev afvist.

Forklaringen fra nonne Amvrosija lød til gengæld, at intet har stået i vejen for, at fonden kunne sætte en restaurering i gang, da det er den, der ejer slottet og dermed har pligt til at holde ejendommen. Hun fraflyttede i 2012 sammen med kirkens menighed, sagde hun dengang til Berlingske.

»Men de har intet gjort for at passe bygningen, og nu, takket være fonden, er den i så dårlig stand, som den er.«

Allerede inden hun kom til, var slottet svampebefængt, dårligt opvarmet og i forfald, og der var både svamp og råd i træet. Det var også derfor, at Jørgen Vig Andersen i første omgang rettede henvendelse til den russisk ortodokse kirke, mener bestyrelsesformanden – den havde økonomi til at sætte skub i restaureringen.

Med den nye dom fra Retten i Odense er der ikke nyt om, hvorvidt der kan sættes gang i en restaurering. Bestyrelsen vil mødes denne uge for at afgøre, hvad det næste skridt er, oplyser den til TV 2.