Mange - og i visse byer faktisk størsteparten - vælger i dag at få deres jordiske rester begravet anonymt uden gravsten i det, der engang blev kaldt de ukendtes grav.

Det fremgår af tal, som Kristeligt Dagblad har indsamlet.

De viser, at det i Aarhus er 60 procent, der fravælger eget gravsted, mens det i København er 53 procent. I Odense gælder det 46 procent, mens det tilsvarende tal for Aalborg er 43 procent.

Avisens tal viser dog også, at tendensen er knap så kraftig, jo længere ud på landet man kommer. Ikke desto mindre tyder det på, at tallet er stigende på landsplan.

Ifølge Ulla Schmidt, der er lektor i praktisk teologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, handler det om en ændring i måden, vi mindes vores døde.

- For mange er det i dag ikke vigtigt, om de er tæt på asken, når de skal mindes deres døde.

- Det gør de på andre måder, for eksempel ved at kigge på fotos eller besøge steder, som har haft betydning for deres døde, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Merethe Paludan, der er sagsbehandler på kirkegårdskontoret i Aarhus, tror dog også, at mange ikke vil være til besvær, når de dør og derfor vælger den billigste løsning og et gravsted, der ikke skal passes.

Det kan gå ud over de pårørende, der efter urnenedsættelsen kan have svært ved at stedfæste præcis, hvor deres familiemedlemmer ligger begravet.

- Og så kommer nogle af dem til at savne en gravsten med navnet på, siger hun.

Det er i år 100 år siden, at det for første gang blev muligt at få sin urne nedsat i en fællesgrav, og tidligere var det typisk personer uden efterladte, der henvendte sig til.

RITZAU