De nationale test er ikke problemet. Det er måden, de bliver brugt på, mener forskningschef

Siden PISA-målinger chokerede den danske folkeskole i 00erne, har politikerne skændtes om nationale test, som egentlig bare måler fagligt niveau, men som er blevet set som en ophøjet løsning i sig selv eller det onde selv. Hvilket er meget lidt konstruktivt, mener forskningschef ved Via University College.

(ARKIV) Undervisning på Højdevangens skole 30. august 2017. Inden 2009 er antallet af skoleelever, der går i en klasse med mindst 27 andre, godt fordoblet, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Næsten 20.000 elever i folkeskolen går i klasser med mindst 28 elever. Det skriver Ritzau, torsdag den 28. november 2019. (Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Selvfølgelig skal vi have nationale test i den danske folkeskole, mener forskningschef ved Via University College Andreas Rasch-Christensen.

»Andet ville være hovedløst,« siger han, »men vi skal have en diskussion af, hvad vi bruger dem til. Ellers kan de få en direkte negativ betydning, selv om vi hypotetisk set lykkes med at lave et perfekt testsystem.«

I 14 år har Folketingets politikere og landets lærere diskuteret og skældt ud på de nationale test, og i sidste uge kom Vives længe ventede evaluering af de nationale test. Vive konkluderede diplomatisk, at de nationale test har stærke og svage sider, mens undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theil gav sig til at tale om at give de nationale test en timeout.

Debatten er meget symptomatisk, mener Andreas Rasch-Christensen. Det store problem ved de nationale test er nemlig ikke kun, hvorvidt de måler præcist nok. Problemet er også den måde, de bliver brugt på, og det har ganske ofte været som anledning til politiske slagsmål om folkeskolens generelle tilstand, selv om testene måler ret specifikke sider af elevers faglige udvikling.

»De nationale test måler noget ganske specifikt. Når man f.eks. måler matematiske færdigheder eller læsefærdigheder, så kan man bruge resultaterne til at sige noget om undervisning i dansk eller matematik. Resultaterne egner sig mindre godt til at sige noget om f.eks. lærernes arbejdstid, lærer-pædagog-samarbejde eller »den åbne skole«, som handler om samarbejde med idrætslivet og foreningslivet,« forklarer han.

»Men det er jo det, man i ét væk gør. De nationale test måler specifikt og oven i købet kun inden for bestemte fag, men bliver ofte brugt i alle generelle diskussioner om skolen,« mener forskeren.

Det giver hverken et retvisende billede af folkeskolen eller nationale test, og så ender det ofte i politiske slagsmål.

PISA-chokket

Årsagen til den betændte diskussion om nationale test af danske skoleelever skal findes i de nationale tests smertefulde fødsel tilbage i 2006.

»Baggrunden er det PISA-chok, som ramte en del lande i begyndelsen af nullerne. I virkeligheden er PISA-test bedst til at måle et lands udvikling over tid – om det f.eks. går frem eller tilbage med danske elevers matematiske færdigheder – og knap så gode til at sammenligne lande på en rangliste. Men i nullerne kom der en rangliste, og Danmark lå ikke så højt, som vi havde forestillet os,« forklarer forskningschefen.

»Det var et chok, og det er baggrunden for, at man indførte de nationale test, så man på et nationalt niveau kan følge elevernes faglige udvikling og også holde øje med, f.eks. hvordan skoler i en kommune klarede sig i forhold til hinanden,« fortæller Andreas Rasch-Christensen.

Men på besynderlig vis blev de nationale test ophøjet fra et måleredskab til løsningen i sig selv.

»Man forestillede sig, at alene det, at man begyndte at måle, ville føre til, at man rundt omkring i landet ville oppe sig. Man har politisk tænkt det sådan, at alene ved at indføre testene, så retter vi et fokus imod, at man opper sig for at klare sig godt i de her test, og det betyder så igen, at forhåbningen var, at elevernes niveau alene på den baggrund ville stige,« forklarer Andreas Rasch-Christensen.

De nationale test blev så at sige løsningen på et problem i stedet for det redskab, de kunne være i problemløsningen, og så kunne man pludselig politisk indtage det standpunkt, at test ikke løser skolens problemer og derfor bør afskaffes.

Ikke flere politiske slagsmål

Samtidig er de nationale test blevet brugt til at måle alt muligt, som de nationale test slet ikke måler.

»Vi så det for ganske nylig, da vi diskuterede, hvorvidt folkeskolereformen har været en succes eller fiasko. Man hev også nationale trivselsmålinger frem, men de nationale test var centrale. Og de er vigtige i forhold til, hvorvidt det har hjulpet, at eleverne har flere timer i dansk og matematik – det har det i øvrigt ikke – men de nationale test siger jo ikke noget om, hvorvidt skolers samarbejde med foreningslivet er en succes, eller om øget samarbejde mellem lærere og pædagoger er godt eller skidt,« forklarer forskningschefen, som i øvrigt selv ved flere lejligheder har kritiseret folkeskolereformen for ikke at hæve elevernes faglige niveau.

Men at bruge de nationale test som argument for at kritisere reformen som helhed holder ikke.

Derfor er det vigtigt, at den nylige evaluering af de nationale test ikke kun kommer til at handle om, hvor godt de måler, men også handle om, hvordan de nationale test bliver brugt.

»Når jeg læser Vives evaluering af de nationale test, så er det, som jeg havde forventet. Der er faktisk et meget klart sammenfald mellem, hvordan elever klarer sig i de nationale test og deres afgangskarakterer. Til gengæld er der usikkerhed, når det kommer til den enkelte elev,« vurderer Andreas Rasch-Christensen.

»Så vi må konkludere, at de i hvert fald ikke har været ubrugelige, og der er ingen grund til at sige, at de skal skrottes. Men derfor kan man jo godt lave bedre nationale test, og det, synes jeg, at man skal gøre. Men det hjælper ikke, hvis vi ikke bliver bedre til at forstå, hvad vi kan og skal bruge testen til,« siger Andreas Rasch-Christensen.

»Og det er ikke flere politiske slagsmål,« mener forskningschefen.

Lige siden PISA-chokket ramte i nullerne, har alle skelet til Finland, og det kan med fordel gøres igen.

»Der har de et meget mere afbalanceret forhold til test. De bruger dem til at måle fagligt niveau over tid og ikke andet, og derfor har det ikke været omgærdet af så megen politisk diskussion. Fordi man ligesom har brugt testene hensigtsmæssigt,« siger Andreas Rasch-Christensen.