To nye lovforslag om brugen af kunstig intelligens (AI) i sundhedsvæsenet åbner for en alt for bred brug af borgernes mest følsomme oplysninger.
Det mener Dataetisk Råd, som har indsendt høringssvar til de to forslag.
- Dataetisk Råd mener bestemt, at beslutningsstøtte og AI kan skabe reel og varig værdi i behandlingen, men formålet skal være klart, proportionalt - og borgernes rettigheder skal respekteres, siger Johan Busse, der er formand for rådet, i en pressemeddelelse.
Det ene lovforslag åbner for, at autoriserede sundhedspersoner kan anvende personoplysninger fra en lang række registre til udvikling og drift af beslutningsstøtte og AI.
Dataetisk Råd mener, at forslaget gør det muligt at genbruge data, uden at man behøver at spørge patienten.
Data, som er brugt til et formål, kan potentielt blive brugt til et andet, skriver rådet.
Det andet forslag handler om brugen af kunstig intelligens i ældreplejen.
Her hilser rådet tydeligere regler velkomne. Men de mener samtidig, at det nye lovforslag giver en meget bred adgang til borgernes oplysninger, lyder det i pressemeddelelsen.
- I ældreplejen berører AI ofte mennesker i sårbare situationer. Så bred en bemyndigelse kræver derfor politisk kontrol, klare ansvarsforhold og brugervenlig forklarlighed, så både borgere og medarbejdere kan forstå, hvad teknologien gør, og hvorfor, udtaler Johan Busse.
Generelt anbefaler Dataetisk Råd på tværs af forslagene, at der skal være en klar afgrænsning af brugen af data.
Man skal også kunne dokumentere den forventede gavn, før man tager teknologi i brug.
Desuden fremhæver rådet i pressemeddelelsen behovet for, at borgerne skal kunne forstå, hvad der bruges, hvorfor og hvilke konsekvenser, det har.
Dataetisk Råds medlemmer er politisk udpeget, men rådet er uafhængigt. Deres opgave er at give sparring og rådgivning til regeringen, Folketinget og offentlige myndigheder om dataetiske spørgsmål.
/ritzau/