Danskernes gæld til staten vokser igen med milliarder

Gælden til det offentlige er steget til 117 milliarder kroner, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Medlem af Skatterådet, Christen Amby, frygter, at virksomhedernes og borgernes regelefterlevelse falder, når gælden til det offentlige stiger. Det gælder blandt andet lysten til at betale for en bøde. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

København. Efter årevis med rod i den danske skatteopkrævning er danskernes samlede gæld til det offentlige igen steget. Denne gang med knap ni milliarder kroner fra 2017 til 2018.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, skriver Fagbladet 3F.

Ubetalt skat, forsømte politibøder og en lang række af mangelfulde indbetalinger får de offentlige restancer op på 117 milliarder kroner.

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, kalder det "krænkende" for retsfølelsen.

- Det er super problematisk for finansieringen af vores velfærdssamfund og krænkende for retsfølelsen for alle, som betaler deres skat, moms og regninger, at der nogle, som ikke betaler deres gæld og tilsammen skylder det offentlige milliarder af kroner, siger Per Nikolaj Bukh til Fagbladet 3F.

Professoren peger på de omfattende problemer med det digitale inddrivelsessystem EFI som den væsentligste årsag til, at Skat ikke har styr på inddrivelsen af gæld til det offentlige.

Gældsstyrelsen vurderer, at størstedelen af de 117 milliarder kroner i øjeblikket er ikke-inddrivelige. Det kan enten være, fordi de gældsplagede borgere har så få penge, at Gældsstyrelsen ikke kan tvinge dem til at betale. Eller fordi kravet ligger i en virksomhed, der er gået konkurs.

Rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet, Christen Amby, frygter, at virksomhedernes og borgernes regelefterlevelse falder, når gælden til det offentlige stiger.

- Lysten til at betale skat falder, når inddrivningssystemet ikke fungerer ordentligt, siger han til Fagbladet 3F.

Men eftersom Skat også opkræver penge på vegne af andre offentlige myndigheder, går det ifølge Christen Amby også ud over regelefterlevelsen i andre dele af samfundet.

- Det kan være evnen til at betale en politibøde eller afgifter for at køre med toget uden billet. Lysten til at betale her falder også, når indkrævningen svigter, siger han.

/ritzau/